10

Fredelig onsdag

Der er kommet nye bøger til huse. Der læses, både i dem og romaner. Nogle læser…

Nye bøger

Andre har brug for at røre sig, så der spilles også, mens vejret holder. Om et øjeblik begynder det sikkert at regne, men indtil da trækker vi de sidste rester af sommerdagen udenfor.

Onsdagssysler

Der er fyret op under kullene. Vi skal have friskfangede rødspættefileter, persillesovs og nye kartofler. Spætterne skal steges på den nye stegepande, som kan placeres på grillen. Der er ingen fordele ved det, men det er sjovt.

Udenfor under halvtaget sidder mor, Annemette, Heidi og Oline. De er dybt begravet i de gamle albums med billeder af et langt liv med Alexander. De hygger sig.

Kenneth forbereder traktementet. Jeg læser lidt og vender verden med /many, som også har fundet en roman i gemmerne. Romanen hedder Du skal æde din næste. Jeg sover ikke i nat…

Jeg ønsker kun én ting. Giv mig lidt torden om en time eller to.

Du vil sikkert også kunne lide