3

Og vejret…

Vi er klar, men vi mangler stadig fødselsdagsbarnet. Måske er det alderen der trykker, for hun plejer nu nok at være oppe nu. Måske er det vejret, som afholder hende fra at vise sig herude og det kan vi jo godt forstå, for det ser immervæk ikke for godt ud…

Marianne, vi er klar!

Vi tager endnu en indendørsdag, for der er ikke vejr til andet. Regnen har jeg endnu ikke set, men det er ikke længe siden den har været her, for alt er vådt udenfor og himlen er grå. Vi må have en alvorlig snak, når fødselsdagsbarnet står op.

Senere står der torvebesøg på tapetet. Herhjemme bestemmer fødselaren altid aftenens menu. Der er ønsket krabbekløer eller hvidvinsdampede muslinger. Vi tager, hvad torvet byder på og fiskemanden anbefaler og siden kan jeg tænke, at der er nogle unge mennesker, som gerne tager en tur ned gennem byen, for at kigge lidt på tekstiler og deslige. Vi er vel nødt til at følge med, så jeg mener at have retten til at forlange solskin. Nu!

Du vil sikkert også kunne lide