12

Forsinket signifikant

Et af mine første minder fra en, for mig, meget eksotisk sommerferie var min mor, som hver aften sagde:

– Husk nu, ikke drikke vandet!

På kanten af håndvasken, ude på toilettet, stod en flaske danskvand, som skulle bruges til tandbørstningen. Om der var grund til at være så forsigtig dengang, ved jeg ikke, men hun var det. Ikke af praktiske grunde, men af omsorg for os. Sådan én var vi nemlig indhyllet i dengang. Moderlig omsorg.

Mallorca

Jeg prøver at gøre det samme. Signalere, at jeg er her og passer på. Sådan har det været hele mit liv som mor og sådan fortsætter det.

Når mine børn har været på vej til sygdom, har jeg vidst det inden de selv gjorde. Når de var kede af det, vidste jeg det, uden det blev sagt.

Så sang jeg. I mine ubehjælpsomme sange lå en mors kærlighed, omsorg og tryghed. Inde bag de ind imellem ikke særligt melodiøse frembringelser lå min dybe, vedholdende kærlighed til mit afkom og det virkede. Som ved magi faldt de små til ro. Måske deres ører ikke hørte kærligheden, men deres hjerter gjorde. Måske skal ørerne først blive voksne, før de rigtig forstår at lytte.

Sådan har det været med mig. Der er så mange små ting og store ofre, som min mor gjorde og gav, som pludselig bliver signifikante og fortjener oversættelse til ubetinget kærlighed. Jeg har været heldig med hende.

En skønne dag håber jeg, at Oline siger det samme om sin.

Du vil sikkert også kunne lide