Jeg investerede i april i et lille udvalg af duftgeranier, som levede deres første liv indenfor i vindueskarmen. Siden blev de flyttet ud på terrassen, for at suge sol og sommer. Altså i de mængder det har været tilgængeligt og fordi jeg ikke kan lade være, skulle der selvfølgelig laves stiklinger af dem.
De har siden stået og passet sig selv. Nogle indenfor, nogle ude på terrassen og nu er der endelig gevinst.
Den første af aflæggerne blomstrer. Planten er endnu ikke stor, men den trives og jeg kan se, at den ikke er den eneste af planterne, som pønser på selvdekorering. Der er flere planter, som står med knopper, så alt i alt må eksperimentet siges at være lykkes.
Inden efteråret skal de ompottes, så de er klar til at henslæbe vinteren indenfor, inden de igen kan flyttes ud, hvor der er lys og luft, men indtil da kan de altså nydes – og det endda snart med fine, små porcelænsblomster. Jeg har været heldig.
Vil du selv forsøge dig med noget lignende, kan det ikke være nemmere. Klip en god top af en geranie (eller for den sags skyld en pelargonie) og fjern de overskydende blade og knopper, så der kun er ca. 3 blade tilbage. Stik den i jord, vand sparsomt og helst fra bunden, vent og pludselig en dag er det lykkedes og du opdager, at stiklingen er begyndt at vokse. Herlig beskæftigelse :-)
13 kommentarer
Liselotte
29. juli 2007 at 10:44Selv tak, Tine :-)
tineross
29. juli 2007 at 10:09Tak for oplysning :-)
Liselotte
27. juli 2007 at 14:53Jamen det må prøves :-)
Fr. Møller
27. juli 2007 at 13:53Tricket med at lade en stikling tørre virker fint. Det er jo derfor, man siger, at de stiklinger, der trives bedst, er dem, man stjæler :-). For når man mere eller mindre diskret har udført sit tyvetogt og smuglet stiklingen ned i tasken, når den jo at tørre pænt, inden man kommer hjem med rovet.
Det var f.eks. sådan jeg fik mine rosengeranier, da jeg arbejdede for den kommunale hjemmepleje :-).
Liselotte
27. juli 2007 at 08:35Fr. Møller, planten på billedet er en rosergeranium og jeg skal finde en af dem til dig. Der er et par andre også, som er sjove.
Irene, jeg må prøve dit trick med at lade dem tørre. Det fungerer normalt fint med den anden metode, men måske de er hurtigere til at slå rødder, hvis de lige får lov til at tørre.
Irene
27. juli 2007 at 01:42Hvis man vil være en lillebitte smule mere sikker i sin sag, når man tager stiklinger, så skal man lade stiklingen ligge et døgnstid, før man stikker den i jorden, så snitfladen tørrer. Jeg har sågar hørt at man kan stikke snitfladen i kogende vand, sådan lidt tjept, for at lukke porerne … Det skulle være ganske vist!
Fr. Møller
27. juli 2007 at 00:42Det lyder godt, Liselotte – jeg skal nok huske det. Jeg har tidligere haft noget, der hed “Rosengeranier” – de fik hele stuen til at dufte, blot man strejfede et blad.
Til gengæld fik jeg dem vist aldrig til at blomstre. Eller også lod de bare være for min skyld – blomstrende planter har jeg nemlig – pånær fredsliljen – ikke nogen særlig heldig hånd med. Jeg kan desværre tage livet af selv den mest optimistiske chrysantenumse på rekordtid. Også på friland.
Liselotte
26. juli 2007 at 19:52De er i samme familie, Tine, så jo… de findes skam :-)
tineross
26. juli 2007 at 19:35Den er smuk, så smuk! Jeg har en der ligner, men den hed ifølge planteskolen en duftpelargonie. Findes de overhovedet? Eller har de mon skrevet forkert på deres skilt?
Liselotte
26. juli 2007 at 17:12Ella, de lykkes – hele bundtet :-)
Hege, du skal prøve med stiklinger. Det er så nemt :-)
Fr. Møller, det kan du i hvert fald. Jeg sikrer mig lige overlevelse af skidtet og så sender jeg lidt din vej. Skulle jeg glemme det, skal du bare smide en mail – for så er det ikke dovenskab eller gider ikke, men bare ren forglemmelse :-)
Fr. Møller
26. juli 2007 at 13:22Hm – kan jeg ikke tiltuske mig en duftgeranieaflægger engang ved lejlighed? Jeg har ikke kunnet finde dem hos de lokale plantecentre – og jeg kan så godt lide deres nærmest overdrevne duft :-).
Hege
26. juli 2007 at 13:17Jeg kjøpte en kjempestor Dronning Ingridpelargoinum i vår. Nå er mitt hovedmål å få den til å overleve til neste sommer. Jeg har forsøkt før med andre pelargoiner, men det har ikke gått. Nå skal jeg få det til. Kanskje jeg skulle ta noen stiklinger av den også. Det har jeg ikke prøvd før.
Ella
26. juli 2007 at 12:42Det er nemlig en herlig ting, at lege med – og ved du hvad, Liselotte – den lemonting, vi ikke troede kom i blomst, står med store knopper her hos mig – så din kommer sikkert også snart :-)