At forberede…

Jeg er oppe. Jeg er frisk. Jeg har allerede hængt den første maskine udenfor til lufttørring. Om et øjeblik vender hverdagen tilbage. Jeg er nødt til at forberede mig en smule.

Denne uge har været dejlig. Jeg havde først mine tre ugers sommerferie med skønne feriegæster og siden en oplevelsesrig tur til Krakow. Så var det i arbejdstøjet igen, men kun for at arbejde et par uger. Så var ferien her igen. En enkelt uge. En ekstra af slagsen, så den er nærmest at betragte som en gave, selvom jeg vistnok har gjort mig fortjent til den.

Sommeren har ikke været noget at råbe hurra for, men det kan ikke overraske, for jeg havde jo valgt, at vi skulle holde sommerferie i Danmark i år. Sådan går det hvert eneste år jeg vælger sådan. Så regner det. Blæser og rusker, som var det efterår, men jeg fik en gave denne uge, for den har været skøn og præget af solskin fra skyfri himmel, familie, udeliv og de grillaftener, jeg havde drømt om, gode venner og sjov, masser af snak, kaffe og almindelig hygge i rigelige mængder. Nu skal startskuddet så lyde for hverdagen. Det kræver altså lidt forberedelser og dem er jeg så i gang med.

Når jeg skal hænge tøjet udenfor til tørring, passerer jeg et stykke af hegnet på terrassen. Ærteblomsterne blomstrer stadig derude. Der er rigeligt med blomster at tage indenfor og jo flere jeg tager, jo flere kommer der, så jeg er flittig med saksen.

Om lidt vil jeg hente endnu et par vaser indenfor. Blomsterne dufter i hele huset for aromaen er kraftig, men ikke kraftigere end vi kan tage det. Det er duften af sommer og den skal nydes så længe det lader sig gøre.

Om et øjeblik kommer efteråret og hvert eneste år ved denne tid, synes jeg, tiden er løbet fra mig. Fik jeg nu nydt sommeren tilstrækkeligt? Nåede jeg det, jeg gerne ville? Fik jeg set de ting, som skulle ses i solskin og varme? Sikkert ikke, men sådan er det altid. Jeg håber stille på en varm og solrig sensommer, for de er det smukkeste der findes. Jeg drømmer om en sensommer, som den vi havde sidste år, så de sidste ting kan indhentes.

En af dem er solrige dage tilbragt i en klit oppe ved Vesterhavet. Det har der været alt for lidt af og det er nok den eneste ting, jeg kan ærgre mig en smule over. Jeg elsker de dovne, lange og varme dage, hvor sand mellem tæerne og en god bog er det eneste indhold.

I dag skinner solen. Fra en næsten skyfri himmel, sender solen sine stråler ned over Gug og omegn, men der er alligevel ikke strandvejr og det er et held, for der er alt for mange forberedelser til den hverdag, som ankommer lige om et øjeblik.

Jeg må hellere komme i gang.