Nogle dage er der flere sten i skoen, end ellers…
Jeg holder faktisk meget af sten, men ikke hvis de sidder og gnaver i en sko. Heller ikke i overført betydning. Sådan en dag har jeg. Jeg humper mig igennem.
Der er ting, som kan deles herude. Ting, som kun berører mig og ikke andre, men når mine tanker kredser om andres liv, kan de ikke deles i større omfang, end det jeg gør her.
Der er mennesker, jeg holder frygteligt meget af, som i aften er slået i gulvet. De rejser sig igen, men derfor er det ikke mindre pinefuldt at vide, at sådan er det, uden at være i stand til at hjælpe.
Jeg ville ønske, at jeg kunne…
14 kommentarer
Carina
29. august 2007 at 18:10Det er så svært at se til når andre har det svært.
Jeg er sikker på at du støtter så godt du kan og at det hjælper at have dig på sidelinien.
Jane
29. august 2007 at 17:30Hmm… kender alt for godt at stå på sidelinien og ikke kunne gøre hverken fra eller til….
MEN… de gange jeg har stået i en situation, hvor andre ikke kunne hjælpe, var det rart at vide, at de ville have gjort det hvis de kunne….
Tanker tæller også… :o)
Liselotte
29. august 2007 at 17:20Det er en barsk dag, som endte med en trist besked. Der er ting, som ikke står til at ændre, men jeg vil være med på sidelinien – hele vejen, for de, som måtte kunne bruge det til noget.
Tina
29. august 2007 at 12:13Jeg tror faktisk ikke det ER det værste, men det kan føles sådan. Somme tider er der værster, man ikke kan ændre på – sådan må det være uanset det føles som en sten i skoen.
At føl(g)e med på sidelinien er absolut også at deltage, at være medfølende, bare være der. Der på sidelinien.
Bløde tanker.
Anette
29. august 2007 at 10:28Kære Liselotte
Du hjælper altså nogen hver dag ! På travle dage , triste dage , gode dage osv er det altid godt at liiige poppe ind på din side og mærke lidt af dit overskud . Når der findes mennesker som dig og et sted som din have kan det sgu ikke være helt galt !!
Jeg ønsker dig en god dag !
-Jeg håber at det går godt for dem, du på tænker på !
Mange tanker …..
Lene
29. august 2007 at 10:02Det er det værste , ikke at kunne hjælpe, men forhåbentlig får du muligheden senere hen.
kokken på blokken
29. august 2007 at 09:54-og det er måske det værste – når man kun kan kigge på og føle smerten i maven uden at kunne gøre noget. Men de ved sikkert du er der når de føler de er stærke nok til at råbe om hjælp.
Liselotte
29. august 2007 at 09:44Jeg tror ikke, at de er specielt heldige med mig lige nu. Det er netop stenen i skoen; at jeg ikke er i stand til at hjælpe.
Senere håber jeg på at få muligheden, men lige nu kan jeg kun se til fra sidelinien.
Yrsa
29. august 2007 at 09:28Jeg er imponeret over hvordan du kan formulere dig.
Mine bedste tanker til dig og familien.
kokken på blokken
29. august 2007 at 08:57De er heldige at de har dig!
Lene
29. august 2007 at 08:32De ved du er der Liselotte, varme tanker herfra
Irene
29. august 2007 at 00:09Knus!
Pia
28. august 2007 at 23:15Jeg tvivler ikke på at den familie er helt klar over hvor du er for dem, og det er ofte også nok, at vide hvor man kan gå hen hvis:)
karen
28. august 2007 at 22:55Bildet og det du skriver rører dypt. Takk for at du er der og beveger verden! For det gjør du! God natt til deg.