Dagen har været lang og der har været mange “første gang”, som har krævet ekstra energi. Til sidst trak jeg på reserverne, men det gik og dagen har bestemt ikke været skidt. Den har bare krævet “sin kvinde”.
Hovedpinen sidder på lur oppe over højre øje, halsen gør ondt og jeg er en smule snottet, men om lidt er der varmt at drikke og så er jeg sikker på, at verden igen ser helt tilforladelig ud.
Da jeg kom hjem, var det første jeg gjorde at åbne køkkendøren på vid gab. Solen skinner, himlen er septemberblå og frisk luft er ingen vist døde af endnu, så indenfor med den. Mens det pågik trak jeg til gengæld udenfor, for jeg trængte i den grad til en smule frisk luft. Det er en stor luksus at have en have at gå ud i, når behovet bliver kendt.
Det kan også vise sig at indebære arbejde, som slet ikke var med i beregningerne, da jeg gik derud tidligere. Oskar fandt et ådsel. Jeg fandt en smuk guldsmed. Oskar fandt fisenfløjtemig et ådsel!
Guldsmeden er en gave. Jeg elsker guldsmede og denne her var kæmpestor. Jeg kunne høre den lande på lågen. Jeg fik heldigvis et billede af den og fordi jeg var optaget af det, opdagede jeg alt for sent, hvad Oskar havde gang i. Til gengæld kunne jeg både se og lugte det.
Hunde er nogle svin. Nu er Oskar til gengæld ren, som en nybadet barnenumse og han kan fandeme lige prøve…
19 kommentarer
Liselotte
3. september 2007 at 21:05Det er skrækkeligt med de hundes præferencer ;-)
Susan
3. september 2007 at 20:52Nogen gange er hunde bare … hunde.
Vores hund elskede at rulle sig i en kokasse!!! Han kom saa stolt og glad loebende naar han havde vaeret inde paa en mark og rulle sig – addrrrr.
Hvor var det irriterende isaer fordi vi boede i lejlighed! Heldigvis var der en vandhane i kaelderen med en lille slange paa saa han kunne blive spulet inde han kom op i lejligheden og i bad. Noej hvor var han lille naar han stod der og blev spulet i koldt koldt vand :-)
Guldsmeden er fantastisk flot – taenk at de vinger kan baere noget som helst.
Liselotte
3. september 2007 at 20:13Tak Irene :-)
Liselotte
3. september 2007 at 19:53Jeps, det har jeg, Trine :-)
Irene
3. september 2007 at 19:53Fotografens evner er en bærende nydelse! ;-)
Trine
3. september 2007 at 19:52Jeg mente : et kamera… :-)
Trine
3. september 2007 at 19:51Et helt utroligt flot billede.
Sig mig har du altid et kamerat på dig ?
Liselotte
3. september 2007 at 19:35Ja… tænk engang – det ville være smukt, florlet og sikkert en nydelse at bære :-)
Irene
3. september 2007 at 19:33Tænk, at kunne lave sådan et smukt vingehulmønster. Skønhed i værktøjet, skønhed i hverdagen!
Liselotte
3. september 2007 at 19:20Mumrik, det er dejligt med rene hunde – og frygteligt med det modsatte – føj for pokker! ;-)
Mumrik
3. september 2007 at 19:15“Ådsel” gick över mitt danska försånd så jag gjorde snabbt en google bild sökning. Så nu vet jag….. uuuäääk. Men det är mysigt med rena hundar. ;-)
Liselotte
3. september 2007 at 19:07Guldsmede plejer vores have heller ikke byde på i de mængder, som den har gjort i år. De er meget smukke :-)
Jonna
3. september 2007 at 18:52Rigtig flot foto af guldsmeden den ligner noget fra fortiden ser dem aldrig her inde i byen eller jeg kigger de forkerte steder.
Godt han nu er vasket kan godt huske da jeg havde hund hvordan de kunne stinke og min elskede at rulle i et fiskeådsel der stank forfærdelig.
Liselotte
3. september 2007 at 18:48Hanne, det er godt nok ulækkert! ;-)
Fru Møller – det var nowed, som tidligere har kunnet flyve. Det kunne det så ikke mere… *Føj*
Deborah, han er snotfornærmet, for han havde regnet med at parfumen skulle holde mere end 10 minutter ;-)
Deborah
3. september 2007 at 18:20Fantastisk foto af guldsmeden. Jeg har aldrig været god til flyvende objekter i insektform, og et sådan må det jo siges at være. Og når de når torpedostørrelse, slet ikke. Så er jeg hende, der er løbet :D Det må lige være sæsson for jeg så også en igår på galopbanen.
Uha, ja det er træls med sådan en omgang! Godt han er ren igen det bette skidt! Han er vel smækfornærmet så, nu du har vasket al “velduften” af ham ;-)
Fr. Møller
3. september 2007 at 18:04Hvad var det for et kadaver, han fandt? I mine meget unge dage passede jeg gravhunde – der lå jævnligt døde svin på div. møddinger… Nåja, jeg lærte da at bade gravhunde. Det er en kunst i sig selv. For Saaden de stank efter sådan en tur – og den lille havde det med at putte sig i min seng *G*.
hanne
3. september 2007 at 18:03Hæ hæ gnække, møghund :-)
Min gamle hund gemte en gang et ulækkert stykke gammel død gris, fra bondegårdens mødding, i min garnkurv……….
Liselotte
3. september 2007 at 17:54Det forstås, men jeg blev så oprørt ved synet, at det med garanti havde været sjovere med et billede af mig ;-)
Han er fandeme træls, når han gør den slags, men en hund… det er han ;-)
capac
3. september 2007 at 17:51Vi havde jo gerne set et billede af Oskar, der smovsede i ådslet! :-)