Sisyfosarbejde, næsten

Jeg kravler igennem bogen om Indien for tredje gang, for formatet er endnu en gang ændret og vi har nu været gennem en horisontal A4 og her fra videre til et kvadratisk format og igen videre der fra til en stående A4.

Hvis man har prøvet at layoute og har en rimelig fornemmelse for formater, kræver det ikke stor kunst at regne ud, at det er til at skrige over, når det handler om billeder, som allerede er beskåret, placeret og tilpasset den plads der er til rådighed. Det er forfra hver eneste gang.

Det er ikke nogens skyld. Hvis nogen absolut skal bebrejdes dette sisyfosarbejde er det vist de indiske boghandlere, som ikke helt kan bestemme sig for det bedste format og det handler dybest set om, at der helst skal komme overskud på denne her bog, så i orden skal den være og de får altså stemme på dette her projekt, for de skal sælge størstedelen.

Billederne er stadig utroligt smukke og heldigvis går der så lang tid mellem jeg har tingene i hænderne, at de stadig vækker glæde, men jeg skal ærligt indrømme, at mine frustrationer ind imellem er til at tage at føle på, når en af mine yndlingssider splittes i atomer og ender med noget, som jeg er mindre tilfreds med. En velfungerende side, som er smukt farveafstemt og balancerer i rolig harmoni er målet hver eneste gang og er der for mange kompromiser, bliver arbejdet mindre tilfredsstillende.

Der er tid endnu. Jeg skal nok få fod på skidtet, men 6½ times koncentreret arbejde med hovedet begravet i Indien er nok for i dag. Jeg holder fri nu. Helt fri!

Der skal en mindre oprydning til, så jeg igen kan være her. Der skal luftes ud efter de timer, som brugt på at sluge al ilten nede på arbejdsværelset og der skal brygges en kande kaffe, som skal smage dejligt om et øjeblik, når jeg trækker mig tilbage for at nyde resten af dagen med absolut ingenting.

Udenfor skinner solen og måske var en gåtur noget, der kunne fravriste de sidste hjerneceller en smule aktivitet. Jeg tror næsten, at det skal forsøges.