Tænkehjørner

Efter dagens dont er det bedste jeg ved, at trave haven tynd med Oskar lige i hælene. En smule frisk luft, et spadestik eller to og tiden til at tømme hovedet for tanker gør godt, når dagens arbejde er afsluttet. Oftest får jeg lov til at tage min tur udenfor, uden krav om tilstedeværelse, for de ved godt herhjemme, at jeg er meget skønnere at være sammen med, hvis jeg først får lov til at lufte mig.

I dag kunne jeg ved selsyn konstatere, at Dahliasæsonen er ovre for denne gang. Alle buskene hænger sorte og triste og blomsterne har fået et svirp af frosten, som gør dem uegnet til andet end kompost. Tiden er inde til en opgravning og det kunne passende blive i den kommende weekend, hvis ikke jeg lader mig lokke af et lagersalg i Kolding.

Træerne bliver kun smukkere og smukkere og nede i bunden af haven hersker en stemning af efterår, som ikke kan overgåes, for jeg har rødt træ, som kun bliver mere pragtfuldt i farverne, som dagene går.

I dag skinner solen og det gør bestemt ikke oplevelsen mindre smuk.

Inde i skoven elsker Oskar at snuse rundt. Der er mange duftspor, som skal forfølges og ind imellem taber jeg ham af syne, men han er aldrig langt væk.

På terrassen, som omkranser Olines skurvogn, er der en stol, som giver plads for en tanke eller to. Her kan jeg lide at sidde på de dage, hvor solen skinner og der er lunt og godt. Øjeblikke i ensom majestæt gør ind imellem godt, når der er tanker, som tynger. Så kan jeg vende verden med mig selv, græde de tårer, som skal til og vende tilbage til hverdagen, når verden igen vender rigtigt.

Hverdagen, som ligger lige der, oppe for enden af bakken. Jeg ved, at lige indenfor er familien, varme, kaffe og kærlighed.

Det er slet ikke så tosset, sådan at have et refugie, som ikke er længere væk, end det tager 30 sekunder at vende tilbage til virkeligheden.