Så strøg endnu et Woodland af pindene her på matriklen. Denne gang strikket i blåt uldgarn fra restelageret. Det går strygende med det mønster.
En julegave er hjemme og der kan fifles lidt mere det silke, som skal forlænge et af de andre Woodland. Mønstret er jeg forlibt i, for det er så enkelt samtidig med, at det er både smukt og meget vinterklædeligt med de fine blade, som snor sig langs hele tørklædet.
Skal ret være ret, er jeg også temmelig forelsket i denne blå farve, så gad vide om det nogensinde når stablen med julegaver…
Jeg forstår ennå ikke at dette mønsteret er lett å huske. Hjelpes hvor jeg strever…….så jeg begynte med etpar pulsvarmere i går, for å ha noe enkelt innimellom. Og jeg synes du kan beholde det meste selv……..vi gir jo alltid bort det fineste. Gjør vi ikke?
Det er blevet rigtigt godt i den blå farve. Jeg er meget glad for resultatet :-)
Karen, mit er strikket i 100% uld. Alpacaen er lækker, men knap så krads, som en uld er. Det er derfor mønstret falder lidt blødere og dermed er lidt sværere at se. Til gengæld bliver dit tørklæde vidunderligt blødt :-)
Jeps, jeg strikker forøvrigt stadig på pind 3½, men det kunne have været en anden størrelse afhængigt af garnets tykkelse :-)
Det er altså for vildt, den hastighed du sprøjter tørklæder af pindene. Jeg har næsten givet op, Woodland kan jeg ikke få gang i, jeg synes det er umuligt at huske – ikke et ondt ord om min hukommelse ;-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
En julegave er hjemme og der kan fifles lidt mere det silke, som skal forlænge et af de andre Woodland. Mønstret er jeg forlibt i, for det er så enkelt samtidig med, at det er både smukt og meget vinterklædeligt med de fine blade, som snor sig langs hele tørklædet.
14 kommentarer
Helle
25. oktober 2007 at 13:59Liselotte :-)))
Liselotte
24. oktober 2007 at 21:24Sylvia, jeg ved ikke hvorfor det forekommer mig så logisk, men det gør det altså, så jeg strikker det næsten uden at tænke :-)
Jo, vel forærer vi det fineste bort. Sådan skal det vist være – og så kan vi beholde resterne selv ;-)
Sylvia
24. oktober 2007 at 17:41Jeg forstår ennå ikke at dette mønsteret er lett å huske. Hjelpes hvor jeg strever…….så jeg begynte med etpar pulsvarmere i går, for å ha noe enkelt innimellom. Og jeg synes du kan beholde det meste selv……..vi gir jo alltid bort det fineste. Gjør vi ikke?
Liselotte
24. oktober 2007 at 17:23Selvfølgelig kommer det, Karen. Øvelse gør mester og god fornøjelse med Alpacaen :-)
Karen
24. oktober 2007 at 17:08Tak for svaret.Jeg er blevet rimelig habil til strikning, men er stadig en garnspasser :-) det kommer nok.
Jeg strikker videre i alpaca!
Liselotte
24. oktober 2007 at 16:55Det er blevet rigtigt godt i den blå farve. Jeg er meget glad for resultatet :-)
Karen, mit er strikket i 100% uld. Alpacaen er lækker, men knap så krads, som en uld er. Det er derfor mønstret falder lidt blødere og dermed er lidt sværere at se. Til gengæld bliver dit tørklæde vidunderligt blødt :-)
Jeps, jeg strikker forøvrigt stadig på pind 3½, men det kunne have været en anden størrelse afhængigt af garnets tykkelse :-)
Karen
24. oktober 2007 at 16:46Wow det ser godt ud. Jeg er igang med mit, i Drops Alpaca, men jeg synes ikke mønstret bliver så tydeligt som dine.
Betyder det mon at jeg skal strikke i noget tykkere garn? (næste gang, altså. Det her skal nok blive færdigt!)
Og når du bruger uldgarn, er det så 100%uld? Og stadig pind 3,5?
Undskyld for de dumme spørgsmål?
Karen
et cetera
24. oktober 2007 at 16:34Jeg forstår inderligt, at du er forelsket i den blå farve – den er fantastisk – og så det mønster …
Ella
24. oktober 2007 at 16:10Ohhh, hvilken farve – suuuk :-)
Anne Dyrholm Stange
24. oktober 2007 at 16:07Jeg tror også, at der bliver et par bløde Woodland-pakker til mine veninder i år, der er nok garn i skufferne til maaaaaange :-)
Liselotte
24. oktober 2007 at 15:29Joan, jeg strikker alle steder… næsten :-)
Helle, jeg kunne aldrig drømme om at kommentere din hukommelse, men gjorde jeg det, havde du vel glemt det et øjeblik efter ;-)
Helle
24. oktober 2007 at 15:21PS: Farven er klar og dejlig, jeg kan godt forstå, at det tørklæde er i fare…
Helle
24. oktober 2007 at 15:21Det er altså for vildt, den hastighed du sprøjter tørklæder af pindene. Jeg har næsten givet op, Woodland kan jeg ikke få gang i, jeg synes det er umuligt at huske – ikke et ondt ord om min hukommelse ;-)
Joan
24. oktober 2007 at 15:15hvordan dælan gør du, kvinde. Dyb respekt herfra… Hold da op, jeg bliver helt forpustet over alt det du når.