Hvis der er en Gud

Jeg ved slet ikke hvad der gik af mig, men pludselig fik jeg et uopsætteligt behov for at se Shoppen. Nej, det er løgn. Pludselig fik jeg et uopsætteligt behov for at se Bahne, som ligger i Shoppen.

Shoppen er etableret i det gamle Vandland i City Syd og inden vi landede derude, havde jeg fået en voldsom kvalme, så jeg sværgede på alt, hvad jeg har helligt, at lugtede der det mindste af klor, var jeg den der var skredet.

Kenneth håbede til det sidste, at der lugtede af klor. Det gjorde der ikke. Jeg gik ombord i Bahne. Jeg forlod den også igen (næsten) tomhændet, for der var faktisk ikke noget, som fristede over evne. Jeg fik to lyseblå (yndlingsfarven) bordlamper til mit arbejdsværelse, to lilla glasstager og en enkelt lille sølvklokke, som sikkert glemmes et sted, inden vi når jul.

Det var nådigt sluppet, meldte Kenneth. Bagefter var der indkøbene til aftensmaden og jeg var kontrær i en grad, der efterlod Kenneth mere gråskægget end godt var, for min kvalme var blevet til noget, som ligner det han oplevede forleden, så jeg ville bare hjem.

Hver gang han spurgte “skal vi ikke også have noget…” flåede jeg tilfældigt af hylderne og hældte i vognen og jeg kan se, at det gik helt galt i slikafdelingen. Tænk engang at have Basset’s bedste vingummi, 4 nøddetærter, lakrids og syrlige vingummier i kæmpepose og så oveni hatten have en kvalme, som efterlader mig med lysten til at smide hele skidtet i skraldespanden.

Hvis der er en Gud, er jeg frisk om lidt.