Sæt i gang!

Først var der turen til Århus. I mørke sneg jeg mig afsted, men omkring Hobro fik lyset magt og alting blev blåt. Jeg snuppede en pause. Kort var den, men lige tilstrækkeligt til at indånde morgenluften og beundre den novemberblå himmel.

Vi var flere, som havde brug for en kort pause og morgenrejsende hilser på hinanden. Der bliver sagt mange “Godmorgen – og god tur”, når der skiftes stilling, tørres ruder, påfyldes sprinkler eller bare ryges på Danmarks mange rastepladser, inden turen igen fortsætter ned gennem landet. Det er hyggeligt og et “God rejse” er slet ikke så tosset at få med i bilen, når turen genoptages.

Jeg blev en smule forsinket, men heldigvis ikke noget, som gjorde stor forskel. Jeg nåede det vigtigste, som var besøg af en døvblind kvinde, som tager ud og informerer om den udfordring det er, at leve i tiltagende stilhed og mørke. Hun var beundringsværdig livskraftig.

Bagefter var der pause og derfor tid til en cigaret udenfor. Pludselig kom en kvinde forbi, gav hånd og præsenterede sig som Mette. I første omgang blev jeg usikker, for skulle jeg nu kende hende og havde jeg i forbifarten glemt hendes ansigt, men det skulle vise sig, at det slet ikke var tilfældet. Mette er en af læserne herinde og havde set mig fra vinduet. Hun havde genkendt mig og besluttede sig heldigvis for at gå ud og hilse på. Det var jeg rigtigt glad for, Mette :-)

Pludselig var dagen forbi og turen kunne igen gå nordpå. Der var meget trafik og det var en sej omgang, men jeg snuppede endnu en pause, for det må man godt…

Rastepladser er hyggelige i vintermorgenmørke, men triste i eftermiddagsregn, så pausen blev om muligt endnu kortere, end den jeg snuppede i morges. To minutter og så retur i bilen til endnu en omgang forhindringsløb, men endelig er jeg landet hjemme – og der er varm kaffe på kanden, så weekend… sæt i gang!