Jul i Aalborg

På Nørregade, der bor en bager… og så forøvrigt et hav af andre forretninger, som rummer masser af fristelser.

Allerede ved nummer 5 røg vi i med begge ben, for Clara H sælger Oilily til stærkt nedsatte priser, så det var alt for fristende til at lade passere. Vi måtte lige hen og tage et nærmere kig og der blev altså også købt lidt af alting, for det hele var sat ned til halv pris og den slags er næsten ikke til at sidde overhørig.

Jeg lod mig ikke friste denne gang, men det var der altså andre, som gjorde…

Heldigvis er vi begavet med tålmodige og rare mænd, som sagtens finder forståelse for vores trang til blomster og farver. De stod pænt på den anden side af gaden, mens de vendte verden, observerede samme og vist i det hele taget hyggede sig med tanken om, at de slap for at gå med indenfor…

Lidt længere nede af Nørregade ligger Christinas yndlingsbutik, så der var ingen vej udenom, men til genæld én indenom, nemlig gennem porten og direkte ind i Inside Livings smukke baggård.

Herinde var der masser af fristelser. Alt i gården var sat ned til halv pris, så vi var ikke de eneste, som lige måtte tage et grundigere kig på udbuddet derinde…

Kenneth faldt pladask for en KÆMPESTOR og ualmindelig TUNG femarmet lysestage, som han insisterede på at ville have med hjem. Jeg indvilligede på betingelse af, at han selv bar den, for den havde indbygget lumbago.

Efter den udendørs fourageren, måtte vi ind i selve butikken…

Julen er sort i år. Det er den de allerfleste steder og Inside Living er ingen undtagelse, så der var sorte julekugler af enhver slags kombineret med sølv og glitter, så vi næsten tabte pusten.

John og Oline gik i chok og måtte næsten have kunstigt åndedræt ved synet af al pynten. John vist mest fordi han i ånden kunne se, at der ville blive brug for tagboks på bilen lidt senere, når de skulle retur til Sjælland og Oline mest fordi der var glimmer og glasprismer allevegne.

Der sneg sig et par indkøb i poserne, inden vi igen forlod forretningen og mens Kenneth stod i kø ved kassen, for at betale sin fandens omfangsrige femarmede, fandt Oline nogle smukke glaskugler, som skulle være årets juletræspynt.

Hun havde valgt to smukke glaskugler med facetslebent mønster og da jeg bemærkede, at hun jo kun behøvede den ene, kiggede hun på mig og sagde “den anden er Alexanders” og selvfølgelig var den det. Hvordan kunne jeg pludselig glemme, at juletræet hvert eneste år, siden børnene er blevet født, er blevet pyntet med et nyt stykke pynt til hver af dem. I år er åbenbart ingen undtagelse og sådan skal det altså være.

Vi sluttede altså Nørregade af med maner og så var sulten ærlig talt også ved at indfinde sig, så vi forlod Inside Living, for at begive os op gennem byen. Vi skulle ned i den anden ende, hvor julebuffeten på Fyrtøjet ventede sammen med hvil til trætte ben og væske til ganer, som efterhånden var ved at være tørre af al den julehandel.

Vi nød en sen frokost og blev frygteligt mætte, inden vi igen begav os ud i byen, som nu var blevet mørk og mægtig hyggelig. På vej mod bilerne, måtte vi lige indenom 7 – Eleven, for det var der pigernes is lå og ventede og ingen skulle føle sig snydt, så selvfølgelig skulle de have den is med hjem og sådan blev det.

Vi gik indenom C.W. Obels Plads, for der hersker en skøn stemning på dette tidspunkt af året, når skøjtebanen er åben.

Der var masser af liv og glade skøjteløbere, men selvom skøjterne er til leje, fortsatte vi over mod Gammel Torv, hvor julen også har indfundet sig. Hele torvet er forvandlet til julemarked i hele december, så der dufter fristende af brændte mandler overalt på pladsen.

Der var masser af mennesker, så jeg vil mene, at der er fin omsætning i boderne omkring Budolfi Kirke og Rådhuset, som danner ramme om et festligt og meget stemningsfyldt forsøg på at få julen til Aalborg centrum.

Julemanden er ankommet og det var der mere end ét barn, der var glad for. Jeg nåede lige at få et billede, hvor han ligner en arbejdsløs, men lad dig ikke narre. Der var kø, for der er mange børn, som gerne ville betro sig til ham, som tilsyneladende stadig kommer med de fleste af de gaver, som havner i hjem med småbørn.

Vores unger lod sig ikke imponere, men snakkede i stedet om, at de syntes hans skæg så alt for kunstigt ud, mens de lignede og lød som små verdenskloge mennesker. *Suk*

Vi snuppede den ind bagom Budolfi, for bilerne var parkeret lige på den anden side af gaden og vi trængte til at komme hjem, drikke en kop kaffe og slappe lidt af og så var det pludselig blevet tid til at sende weekendgæsterne retur og sådan går tiden alt for stærkt, når man hygger sig.

Nu er her stille og vi er stille. Helt stille. Trætte og glade er vi fyldt af god energi og varm omsorg. Det er slet ikke så tosset, sådan at få gæster for en stund.