Sovetryne

Og så skal jeg da love for, at der er sovet igennem.

Der er en grund til, at jeg sjældent benytter mig af de tabletter, for jeg bliver usandsynligt træt af dem, men i dag er der intet forgjort ved det, for jeg har fri.

At sove til 9.30 er altså helt i orden, men til gengæld ligner jeg en snøret rullepølse i ansigtet. Pudefolder er ikke specielt elegante, men jeg har virkelig talent for at få etableret en imponerende mængde af dem. Der skal vist gå nogle timer, inden jeg skal vise mig for verden.

Tennisalbuen har det lidt bedre, så jeg håber, at den vælger at kapitulere og krybe tilbage i hullet, hvor den hører hjemme. Jeg orker ikke, at der skal findes tid til fysioterapi og andet sjov og jeg har besluttet, at svømning ikke er løsningen. Ro er til gengæld, så den får ro og så prøver jeg at huske, at bruge begge arme fornuftigt, så det ikke ender med en dobbelt skade.

Det prøvede jeg for år tilbage, da jeg ville hinke med Oline, faldt så lang jeg var og siden måtte konstatere, at jeg havde erhvervet mig et par kraftige fibersprængninger i begge skuldre. Den sygemelding var lidt pinlig at ringe ind… og til grin blev jeg ;-)