Da jeg var barn, læste jeg ved en lampe udformet som Ole Lukøje. Jeg tror, at han var støbt i messing. Han sad på månen iført hvid natskjorte og med sin røde paraply og når jeg tændte for ham, bredte et varmt, rødt skær sig over hovedpuden. Jeg elskede ham.
Jeg husker endnu, når mor sang Ole Lukøje for mig. Siden hen sang jeg den selv. Jeg sang altid som barn. Tidligt og silde kunne man høre mig tralle. Jeg må have glemt nogle af versene, for jeg sang kun disse to. Der er vist fem…
Den lille Ole med paraplyen,
ham kender alle småfolk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.Og har om dagen de artig’ været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.
Om et øjeblik smutter jeg ind under dynen. I aften har jeg ingen Ole Lukøje til at sørge for min søvn, men den må heller ikke blive alt for tung, er jeg bange for. Jeg skal op igen klokken 5. Det er midt om natten for mig.
21 kommentarer
Liselotte
9. juni 2009 at 07:25Og i lige måde, Anna Marie :-)
Anna Marie
8. juni 2009 at 23:10Ja sidder her for skal ha fundet en ole lampe til min lille søn. Så faldt jeg lige over denne side, jeg havde en ole lampe der spillede når man trak i snoren. Hvorfor har man givet den væk og ikke gemt den :-)
go dag til alle
Liselotte
26. januar 2008 at 13:32Hils ham og sig, at jeg kildrer ham lige indtil han afleverer! ;-)
/many
26. januar 2008 at 11:13Præcis sådan en Ole-lampe har yngsteøglen. Og der er jern og snoretræk til en godnatmelodi. Alles gut.
Liselotte
24. januar 2008 at 19:56Åh hvor er vi mange, som husker Ole Lukøje. Det er sjovt med den fælles kulturarv, for det kan det her vel næsten kaldes. Den sender os alle mange år tilbage i tiden. Jeg elskede min :-)
Gitte Holm
24. januar 2008 at 10:51Jeg havde som Bente en klokkeblomst, og det var jeg MEGET utilfreds med, for jeg ville have Ole Lukøje lige som alle de andre. Især fordi jeg var overbevist om, at Ole Lukøje var meget bedre til at sørge for min søvn. Og fordi han lyste spændende rødt. Klokkeblomst havde et mere gyldent skær, der slet ikke kom i nærheden af Ole.
Men klokkeblomst var en kær del, af mit lille hjørne med hylder i teaktræ og små pigefigurer og billeder med tegnede børn i pyjamas.
Ulla V.
24. januar 2008 at 10:25Vi er mange der havde en Ole, som barn. Jeg er enig, den havde en ganske særlig søvndyssende magi…..
Madame
24. januar 2008 at 09:55Jeg havde den samme lampe og elskede den også højt. Min mor sang netop Den lille Ole for mig, når jeg skulle sove.
MrsCute
24. januar 2008 at 08:45Jeg har også en Ole, men han synger ikke, så det er nok ikke ham du mener :-)
Jeg holder også meget af den sang. Synger den stadig for mine piger, når de trænger til lidt hygge-på-sengekanten.
Ha’ en god dag.
Museumsmosteren
24. januar 2008 at 07:57Jeg vil også med i foreningen: Den lampe havde jeg også!! Men skærmen på min var blå. Oh, hyggeligt at tænke på.
Heidi
24. januar 2008 at 07:37Ja, den var skøn dén lampe. Den hang også på Højdevej på Amager i 60’erne.
Her er alle versene:
Den lille Ole med paraplyen
Tekst: Peter Lemche, 1873
Melodi: Ole Jacobsen, 1873
Den lille Ole med paraplyen,
ham kender alle små folk i byen,
hver lille pige, hver lille dreng,
han lægger sødt i sin lille seng.
Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede,
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.
Han vil fortælle om stjerner klare,
og om den dejlige engleskare,
og om den yndige lille fe,
som alle børn vil så gerne se.
Og har om dagen de artig’ været,
og kærlig fader og moder æret,
da kan så glade til sengs de gå,
og drømme smukt om Guds engle små.
Og når om morgenen solen skinner,
da vågner de med små røde kinder,
og takke Gud for, hvad de har drømt,
og kysse fader og moder ømt.
Helle K.
24. januar 2008 at 06:59Jeg har min endnu ;-) Sjovt – jeg har ikke tænkt på den lampe i umindelige tider, men nu du nævner den, så kan jeg også huske… håber at du sov godt uden. :-)
Jeannette Mariae
24. januar 2008 at 06:21Sjovt, som et indlæg som dette sætter mindelser igang fra barndommen. Håber du har sovet dejligt og er kommet godt op her til morgen ;-)
Fr. Møller
24. januar 2008 at 01:14Jeg havde også Ole Lukøje-lampen :-) Desværre hjalp den ikke så meget – jeg er født B-menneske. Men hyggelig, det var den nu.
Andrea
24. januar 2008 at 00:26Jeg havde Pinocchio og min bror Anders And – der er penge i skidtet i dag – et lille udvalg ses her
Lone i marsken
24. januar 2008 at 00:10Altså Liselotte – der sendte du mig lige på en rejse tilbage i tiden, nøjagtig sådan en lampe havde jeg også, og jeg husker også den søde lille aftensang. Sjovt at vi børn fra 60’erne har fælles erindring.
Hanne
23. januar 2008 at 23:34Ja, så bliver man helt nostalgisk her en onsdag i januar. Jeg havde også en ” Ole” – den havde jeg arvet fra min mor ! Godnat, sov godt !
Stina
23. januar 2008 at 23:31Heh den sang jeg med min søster da hun var lille. Hun bliver 15 til marts, og nu skal den snart synges for min baby. Sammen med den meget vigtige Godmorgen Sol til at starte dagen med.
Det er sy hyggeligt at synge med børn.
lisbeth
23. januar 2008 at 23:26Jeg havde også sådan en lampe, og jeg elskede den også. Min mor sang “Den lille Ole” som godnatsang, og jeg har selv sunget den for mine børn, selvom det ikke var min yndling. Jeg kan bedre lide “Solen er så rød, mor” og “Lille Poul ser ud på solen”. Jeg har nu en anden remse for min datter, som starter med vuggevisen fra “Dyrene i Hakkebakkeskoven” og ender med “Solen er så rød”. Sov godt og god dag i morgen, selvom den starter alt for tidligt.
Ella
23. januar 2008 at 23:16Jeg har en Ole, men det er nok ikke ham, du mener ;-)
Sov godt og pas på dig selv i morgen tidlig, klokken l… :-)
Bente
23. januar 2008 at 22:36Jeg havde Klokkeblomst – hende den lille fra Peter Pan – ligeså støbt i messing….nu ser jeg hende for mig,hænge der på væggen, lige under sin blå stjerneskærm, lysende over min (øverste) køjeseng. Så var det go´nat – Ole !