Vi har en pizzadej liggende. Jeg stemmer for den med kartofler, men der er gang i noget andet, så jeg får vel vente og se…
Jeg hygger mig meget med at sidde ved spisebordet. Det er vist en uskik, for jeg roder jo en smule, men til gengæld er jeg lige i hjertet af hjemmet og det kan jeg lide. Jeg kan allerbedst lide, at Oline har fundet vej herud også. Nu er vi her. Allesammen.
Selv Oskar sørger for at holde sig til. Han er snedig. Han ved, at sidder han udenfor den usynlige grænse og kigger pænt og længe og intensivt, falder der ind imellem en lille lækker bid af et eller andet ned på gulvet. Det gjorde der vist lige før.
Oline og jeg kommenterer heftigt Kenneths valg af fyld. Vi synes, at vi er berettigede. Han synes vist, at vi skal holde mund. Tie, spise og bagefter rose. Så gør vi det.
Om et øjeblik er maden klar. Vi spiser tidligt i dag.
12 kommentarer
Susan
7. marts 2008 at 08:00Det ved jeg…og hun er kun 10 (going on 14). Cathrine ligger i oevrigt ogsaa paa gulvet med sin computer paa hendes vaerelse , saa en plads paa bordet lokker sikkert slet slet ikke. Jeg maa finde paa noget andet :-)
Liselotte
7. marts 2008 at 07:25Susan, det er rigtigt hyggeligt, men der SKAL lokkes, for de er ikke meget for det ;-)
Susan
6. marts 2008 at 23:43Det ser saa hyggeligt ud. jeg skal vist have lavet plads paa spisebordet til at baade Cathrine og jeg kan sidde her med vores baerbare, saa kan jeg nok lokke hende ud af vaerelset engang i mellem :-)
Liselotte
6. marts 2008 at 22:05Deborah, det er hyggeligt at have nogen at dele et spisebord med :-)
Marianne, det er også sådan herhjemme… de fleste dage, men ikke i dag. Jeg har nydt det :-)
Marianne
6. marts 2008 at 21:58Det var vist Faderens gode mad, der lokkede Oline ud til køkkenbordet med den bærbare…… for de der teenagers kan altså bedst lide at sidde på værelset med den bærbare. Sådan er det hjemme hos os :-)
Deborah
6. marts 2008 at 21:06Når jeg ser dine køkkenhyggebilleder, bringer de ønsket om at være tilbage i min mors køkken i vores hus. Jeg var også en rigtig køkkenskriver, og det var smadderrart. Men den tid er forbi desværre… Er sikker på, det bliver stunder, som Oline kommer til at skatte højt, når hun bliver ældre… Uhm pizza er skønt, og da især hjemmegjort.
Liselotte
6. marts 2008 at 20:59De pizzaer var virkelig gode… så vi klager aldrig mere :-)
Lene
6. marts 2008 at 20:33her er hyggeligt :-)
Når landmanden bliver pensionist, så vil jeg også tie, spise og rose :-)
Anne,mandagspigen
6. marts 2008 at 20:07…og Oscar har forladt sengen ..ser jeg …og det der med hunde i møblerne,,,det glemmer vi alt om ( thi hi)
Nadia
6. marts 2008 at 19:44Åhhh totale hygge-gen i alle har.
Og hvor er her blevet nydeligt med nyt banner og tapet.. Jeg elsker det!!!
Gitte
6. marts 2008 at 19:43Vi er lige blevet færdig med at spise, det blev lidt sent i dag, for manden skulle lige komme hjem.
Dit nye tapet – der er virkelig romantisk flot.
Anne Dyrholm Stange
6. marts 2008 at 19:11Jeg holder med Kenneth ;-)
I hygger jer der i køkkenet, det ser dejligt ud!
Vi spiste allerede kl.18 i dag, Laura så fuldstændig forundret ud, da jeg kaldte, og sagde, at det altså var lige i overkanten tidligt efter hendes smag.
Så er det da godt, at det sker så sjældent, hva’!?!
Flot hør-tapet med blonder forresten, det er nysseligt…