Det er weekend, for pokker!

Jeg kom lige ind af døren, smed tasken på bordet og rendte i haven, for der er solskin og jeg har weekend. Det er så dejligt, så du tror det er løgn. Jeg hoster fortsat mere end godt er, men jeg er ved at være på den anden side af den virus, som har holdt mig i en skruestik alt for længe og energien er på vej tilbage, hvilket passer mig svært godt.

Jeg troede, at solen ville gøre dagen varm og mild, men sådan er det ikke. Der er koldt derude, så det kræver mere end bare tæer at være udenfor og så snart skyerne driver forbi solen, bliver der faktisk iskoldt og ikke specielt rart, men haven og udelivet trækker frygteligt i mig. Jeg længes sådan efter lange, varme dage, som kan tilbringes udenfor.

Dronning Ingrid har indtaget terrassen. Jeg kunne ikke lade være, da jeg forleden kom forbi nogle af de smukke pelargonier. Hun skal gerne have selskab af masser af smukke og velduftende geranier og bunden er lagt, for herinde står seks forskellige i vindueskarmen og vokser sig store og stærke, inden de bliver forkælet med nogle måneder på terrassen. Lidt mere varme og så er det tid for en udvandring og siden skal der laves stiklinger. Masser af stiklinger.

Dahlia står allerede ude i det fri. Nattefrosten er vist overstået for denne gang og skulle det vise sig, at det ikke er tilfældet, må jeg supplere, for jeg måtte have disse med hjem forleden.

Om lidt vil jeg gå ud og klipper blomsterhovederne af. De skal indenfor og pynte. Jo flere man klipper, jo flere kommer der, så der er ingen grund til at være påholdende. De skal pynte på mit bord, har jeg besluttet.

Weekenden er skudt i gang, jeg har ingen planer resten af dagen og jeg elsker det!