3

Uhm, solskin…

Vandpjask

Det er varmt udenfor. Så varmt, så både Oline og Oskar tiltrækkes af vandet. Der går ikke mange sekunder, før de er i gang med at pjaske og gø. De er et par tosser, men jeg nyder, at de hygger sig.

Jeg sveder i solen… og strikker lidt…

Strik i solen

Det er utroligt, som mit hjørne bliver varmt, men jeg nyder i store mundfulde, at der er tid og ro til bare at være. Ind imellem tager jeg en smuttur ned gennem haven. Bare fordi jeg kan…

Salvieblomster

Sådan opdager jeg, at salvien snart blomstrer. Tidligt er det, men det gør ingenting. Planten fortsætter med at gro og blomsterne kan klippes af, hvis man gerne vil give den lidt ekstra kræfter til bladudvikling. Her er det ikke nødvendigt. Der er mere end én salvie i Kenneths bed.

Sky forbi

En sky driver forbi med mellemrum, men tilstrækkeligt sjældent til, at den er velkommen. Det er sommer i dag og vi trives. Der er ingen grund til klage. Slet ingen.

Du vil sikkert også kunne lide