Vi starter eftermiddagen med kaffe i skyggen, fordi andet er for varmt. Siden bliver grillen tændt og der er stadig så varmt, så vi næsten ender med at fortryde, at vi har valgt at spise under tag, men vi gør det, for det er hyggeligt at være samlet omkring tilberedningen af aftensmaden.
Det ryger rigeligt ind imellem, men vi er standhaftige og ved godt, at vi efterfølgende lugter af spejderbål. Hvad gør det, når fuglene synger aftensang, maden dufter dejligt og vi nyder godt af en sommeraften af de sjældne.
Da vi er færdige med at spise, er klokken næsten ni. Der er stadig varmt og kaffe orker vi ikke rigtigt, så efter lidt tid til at slå mave, kører jeg mor hjem. Hun skal hjem og slappe af. Hun er ellers frisk. Det er så dejligt at se.
Da jeg kommer tilbage, er Kenneth i gang med at rense grillen. Han får lov…
Mens solen er på vej ned over træerne i vest, traver jeg ned gennem haven sammen med Oskar. Vi hygger os frygteligt på de her aftenture og kan konstatere, at fignerne modner i hastigt tempo. Snart kan vi høste de første og så fortsætter det sådan helt hen i det sene efterår. Jeg glæder mig til den første modne figen. Den smager så englene synger.
Salvien blomstrer. Træskulpturen er en anelse mere fremskreden, men ikke meget, for stubben er en elm og den slider motorsavsklinger i samme hast, som Oskar fortærer en bøf. Træmagikeren kommer igen efter weekenden, men indtil da, kan jeg gå og fabulere over hans løse skitse.
Vores vin, som ellers var blevet kæmpestor, er skåret ind til benet, efter vi væltede resterne af væksthuset. Den er ikke helt død, kan jeg konstatere, men det bliver vist ikke i år, vi høster druer af den.
Jeg trækker op til terrassen igen. Kenneth er færdig med rengøringen og vi begynder at overveje, om det er på tide at trække indenfor. Om lidt skal lysene tændes derude… og måske ender jeg med endnu en times tid eller to udenfor, fordi sommeren for alvor er her i aften og fuglene synger så ualmindelig smukt på sådan en fredag, som endte med at være fredelig. Akkurat som jeg havde ønsket det.
8 kommentarer
Maria Jensen
7. juni 2008 at 10:51Kære LiseLotte!
håber din ledige lørdag&søndag
bliver ligeså hyggelig som din fredag.
Kram Maria
Liselotte
7. juni 2008 at 09:34Karin, tusinde tak for de smukke ord. Her ER hyggeligt og dejligt med alt det, som også hører til livet; ukrudt, skrammel, rod og uorden. Der er plads til det hele :-)
Marianne, det er jeg :-)
Marianne
7. juni 2008 at 09:33Du er en rig kvinde Liselotte på alle leder og kanter – sikke en aften, den gik lige ind i kroppen og sjælen……
Karin
7. juni 2008 at 00:49Det ser bare så hyggeligt og rart ud hjemme hos jer!
Det er ikke for at “slikke nogen” nogle steder, at jeg siger det. Selvfølgelig handler det om indretning og sans derfor, men jeg tror at det i lige så høj grad handler om, at dine skriverier emmer af livsglæde og -mod, hjertevarme, lune og nærhed. Det gør på en eller anden måde jeres omgivelser særligt bemærkelsesværdige. Smukke mennesker i smukke rammer!
Liselotte
6. juni 2008 at 23:09Idel lykke, Irene – og jeg har ledig lørdag, så jeg er også svært tilfreds med livet og sår’n :-)
Irene
6. juni 2008 at 22:58Jeg skulle lige levere ugens sidste job da min elskede mor lige råbte fra terrassen, at min kaffekop HAR hun taget med ud, også fars.
Lykke!
Liselotte
6. juni 2008 at 22:36Det gør jeg også, Bodil. Det er meget spændende at følge. Hvad mon der dukker op inde i stammen… :-)
Bodil L.
6. juni 2008 at 22:33Jeg glæder mig til at se skulpturen i færdig udgave, spændende projekt :-) Ha en fortsat god aften i det fantastiske sommervejr :-)