19

Jeg tager til Fur, gør jeg!

Ind imellem falder tingene alligevel i hak og sådan er det gået her, hvor jeg havde afskrevet ture ud af huset i weekenden. Sådan bliver det ikke. Der skal købes ind til madpakker, brygges kaffe, monteres gps og så er vi ellers klar i morgen formiddag.

Vi skal til Fur!

Jeg skal over og sætte tænderne i ”smagsprøver” på forskellige økologiske og miljøvenlige ”grønne” garner. Jeg skal strikke en pind eller to og forhåbentlig i godt og rigeligt selskab af mange strikke- og hækleglade mennesker.

Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til turen derover. Jeg glæder mig til at mødes. Jeg glæder mig til at gense den smukke ø og noget af dens sjælssmukke afkom. Jeg glæder mig vist bare… og også til selskabet, jeg skal være i. Det bliver en skøn dag og så krydser jeg lige fingre for, at vejret arter sig nogenlunde. Du må gerne det samme :-)

Du vil sikkert også kunne lide