Man skal kende stedet, for at vide, at det eksisterer…
Ude i et af Aalborgs industrikvarterer, længst nede for enden af en af de større industrier, i et glemt hjørne, kan man parkere bilen ubemærket, finde den lille grusvej og trave ned til fjorden. Her går køerne på græs og jeg på gamle muslingeskaller og tangrester, men der er næsten stille, selvom lyden af tung industri engang imellem finder vej over fjorden.
I dag havde jeg lige tyve minutter til en tur ned ad stien, for at hilse på kvæg og se lidt fjord. Den slags gør godt, når dagen fortsat er lang og først er til ende engang ved 19-tiden.
Jeg sætter stor pris på, at mine arbejdsdage oftest levner plads til en lille spadseretur i den smukke natur og om sommeren har jeg simpelthen mit ønskejob, når det inkluderer fjordkig.
10 kommentarer
Liselotte
19. juni 2008 at 18:42Luise, den humor er den bedste, så fortsæt I endelig :-)
Louise
19. juni 2008 at 18:39Iihhh altså – I min familie har vi sådan en intern joke, som vi kun vist forstår. Men når vi ser en mark fuld af køer, ja så plejer vi gerne at sige at der er mange mu(uuh)ligheder…. (Jeg tror, det er det, der går under kategorien sort humor)
Liselotte
19. juni 2008 at 18:25Det er ikke Hesteskoen ;-)
Det er så dejligt at komme lidt udenfor. Denne eftermiddag stod jeg i regn og rusk og så en fiskehejre lette. Det er ren magi :-)
Marianne
19. juni 2008 at 16:37Det er guld værd at kende sine “spots” især når de er grønne…..
Madame
19. juni 2008 at 16:13Jeg har det lige som dig og nyder også en tur ude i naturen, så snart det kan lade sig gøre. Jeg tror, vi har godt af det.
Mille
19. juni 2008 at 15:48Og så er köer jo meget meditative og beroligende syns jeg. Ser selv et par flokke til og fra universitetet. DE ER SÅ SÖDE.
conny
19. juni 2008 at 15:31Godt at kende sådanne steder.
Og supergodt at have tid til at opsøge dem i løbet af dagen.
Heldigvis ligger mit kontor i et naturområde, der bliver holdt af den gamle KVL, nu biovidenskabeligt institut under Københavns Universitet, eller sådan noget. Så jeg tager en gang imellem lige en spadseretur i slutningen af min frokost.
Birgitte
19. juni 2008 at 14:38Gætter også på Hesteskoen :)
Havde faktisk glemt stedet indtil sidste år – og hvor er der dog skønt.
Ella
19. juni 2008 at 13:42*Suk* – sikke en stemning du har fanget Liselotte :-)
tuavi
19. juni 2008 at 13:22Hesteskoen?