Denne morgen fik jeg kun et par timer uden selskab og med små projekter på bordet, for Oline er oppe og står under bruseren. Det er intet mindre end usædvanligt for hende, når hun har ferie, men der er naturligvis en årsag. Den kommer fra syd…
I går aftes kom der bud om, at hendes ven fra Haderslev ville komme forbi i dag. Han bliver til i morgen. Sjovt, som hun så kan komme op og trække luft tidligt. Jeg har hørt rygter om, at hun også vil rydde op, generere orden og have stearinlys på værelset. Hun vil vist endda rede hår. Hun er helt tosset og rundt på gulvet. Jeg smiler indeni, mens jeg betragter hende. Jeg kan godt huske, hvordan det var.
“Men han er IKKE min kæreste!”…
Nej da, siger jeg så.
31 kommentarer
Liselotte
27. juli 2008 at 18:29Ha ha ha, Inge – de er så sjove altså :-)
Inge - bernercairn
27. juli 2008 at 17:57Underligt – med udsigt fra computeren kan jeg se min dreng på næsten 14 år og hans ikke-kæreste fra Gug spise vandmelon i haven…
Han ser ihvertfald glad ud…
Liselotte
18. juli 2008 at 21:53Hannah, det er dejligt at høre, at du er blevet godt modtaget. Det er så vigtigt :-)
Hannah Reber
18. juli 2008 at 20:04Er blevet accepteret ved 1. møde. Men puhha. Godt det ikke er så tit man skal vises. Glæder mig til frøene Liselotte og tak for din hilsen. Det er så længe siden jeg er blevet elsket så havde glemt hvor skønt det er. Hannah på en lyserød sky
Liselotte
18. juli 2008 at 10:41Hannah, man kan da forelske sig hele livet. Det er jo skønheden ved det, tror jeg :-)
Rigtig god fornøjelse med præsentationen lige om lidt ;-)
Hannah Reber
18. juli 2008 at 09:47Ja jeg skal alså ikke møde min vens mor men hans barn (40år) og børne børn. Ville helst møde dem men jeg går i haven med sorte fingre. men nej skal se godt ud og spise på restaurant. Puhhaaaa. Om vi er kærester? jo det var vi da i går og i morges men om jeg er det i morgen ved jeg ikke. Oline sender gode tanker til dig. Der kan også gå ild i gamle huse. Puhha jeg sveder allerede. Er nok menopausen.. Hannah fra Alperne
Liselotte
18. juli 2008 at 09:15Inge, det er SÅ sjovt, når de unger forsøger sig med “Vi er ikke kærester” og de har sikkert ret, men vi andre ser potentialet, altså ;-)
Inge - bernercairn
18. juli 2008 at 08:24Vi får også besøg af en ikke-kæreste i dag……..sønnen på 13 år meddelte i går aftes at han skulle vækkes kl 10.00 i dag. Nå, sagde jeg med stor undring – hvorfor det ??? Jo, han skulle lige have ryddet op og støvsuget – og så blev jeg nysgerrig. Men det var også lige en god ven og om jeg ville hente hende ved bussen kl. 13 – jo, jo selvfølgelig…
Hun er forresten fra Gug :-)
Liselotte
17. juli 2008 at 23:48Astrid, du har ret, men Oline læser med her på siden… og jeg har ikke fået skældud endnu ;-)
Astrid
17. juli 2008 at 23:27LOL – jeg kom spontant til at tænke på, om Oline får lov til at læse korrektur på din blog… Ellers var det måske snart på tide. :)
Liselotte
17. juli 2008 at 17:34Det ser ud til, at der hygges igennem, så jeg holder mig på behørig afstand. Jeg sender kun et foder ind i ny og næ ;-)
Nadia
17. juli 2008 at 14:35Åhhh husker, da jeg selv var teenager. “Han er IK’ min kæreste”. Gud hvor har jeg sagt den sætning – og mærkeligt nok, som den yngste stadig finder mig selv i at, sige den sætning.
Mille
17. juli 2008 at 14:27…ååååh jeg vil osse ha en “semi-ikke-käreste” så jeg kan få ryddet op. (og fordi det er dejligt) Måske kan man osse få lidt andet fra hånden, jeg mener man er jo ikke mer organiseret bare fordi man er 48 ;o)
Annepålandet
17. juli 2008 at 14:14Haha, jeg synes Lenes råd er strålende: Sitt på terrassen og strikk og se pen ut! Det er hva mine tenåringer vil at jeg skal gjøre når de har besøk. Ikke snakk. Og servér gjerne nybakte boller!
(Men HVIS du snakker med besøket, så bli ikke overrasket om du får høre etterpå at han syntes hun hadde så hyggelig mamma… Det er et merkelig, men interessant fenomen).
Karen Marie
17. juli 2008 at 14:07Altså.. forældre er bare pinlige – lige meget hvor cool de så er;-)
Håber på hyggelig visit
Liselotte
17. juli 2008 at 13:28Jeg er helt igennem ordentlig… tror jeg nok og der kagles inde ved siden af, så mine ører allerede er trætte ;-)
Birthe, hvis det er det flerfarvede garn, så er det Kauni og jeg husker desværre ikke hvor, jeg har købt det :-)
Newyorkerbyheart
17. juli 2008 at 12:45Hvor er det noget smukt garn, hvor har du købt det?
Mange hilsner
Birthe
Hanne C
17. juli 2008 at 12:01Med 4 børn ved jeg lige hvordan du har det, har været det hele igennem med de to ældste og venter nu på at det sker igen med de to sidste. Det er lige sjovt hver gang:)
Bedste råd: syng ikke højt med når ynglings musikken høres når kæreste eller ikke kæreste er på besøg……………….
Yrsa
17. juli 2008 at 12:00Hmm jeg glæder mig allerede. Min store datter på 9½ fik på Valentins dag gaver fra en dreng fra klassen, som var modig nok til at komme og aflevere dem ved hoveddøren ! Klamt og pinligt synes hun :-)
Så der går nok lige et par sæsoner endnu.
Sister Bonde
17. juli 2008 at 11:55Det lyder bare for spændende og dejligt . . . .
Gitte Joensen
17. juli 2008 at 11:51Hvor er det en skøn beretning. Jeg har selv en søn på 17 år – så jeg sidder her og nikker og smiler genkendende.
Vi er så heldige, at vi får lov at sidde på sidelinien og følge med i det (bare vi er heeelt stille)
Gitte
17. juli 2008 at 11:09Kærester? Nej da *G*. Åh, den har jeg hørt mange gange. Indtil der så kommer en bemærkning om, “jeg er altså ikke kærester med hende mere”, nåh, nej I var jo heller ikke kærester!!
Det er da dejligt for hende Oline :-)
Lene
17. juli 2008 at 10:49stakkels Oline, kan du ikke sidde på terrassen og strikke og se pæn ud :-)
Liselotte
17. juli 2008 at 10:33Jeg skal nok prøve at tage mig sammen og være mindre pinlig, end jeg plejer at være ;-)
Ella
17. juli 2008 at 10:11Det er altså stort det her, Liselotte, uanset kærestepotientiale. Hils Oline og sig at jeg synes hun er sej :-)
Lotte
17. juli 2008 at 10:09FANTASTISK !
Lige et råd.
En jævnaldrende ven af mig fortalte mig engang følgende:
Jeg havde min første pige på besøg, scenariet var cirka som det, du beskriver herover. Da pigen havde været der et stykke tid, dukker hans mor nysgerrigt op på værelset med et stykke barndomslegetøj (en revolver) og siger henkastet. Du Robert, hvor skal jeg lægge din “bang bang”?
Han talte ikke til sin mor en måned bagefter.
Så du skal nok være varsom med dine ord i dag, Liselotte. Det kan gå RIGTIG galt. *G*
Helle
17. juli 2008 at 09:55Det kunne være, jeg skulle lede efter ” en IKKE” kæreste, til begge mine. De sover sq hele dagen og er vågne det meste af natten. Nå men det er måske lige tidligt nok med en (ikke) kæreste, de kommer nok.
min niece, som lige er fyldt 20 år, har også sådan en IKKEkæreste, de er bare gode venner….. Hun, niecen, er forøvrigt lige blevet Danmarksmester i 5 gang på Islandsk hest, siger den stolte moster !
Liselotte
17. juli 2008 at 09:28Hun er SÅ sød, som hun løber forvirret rundt :-)
Bambi72
17. juli 2008 at 09:25Ak ja… Hvad kærlighed kan få unge mennesker til at gøre… Det er ikke småting :-D
kagekonen
17. juli 2008 at 09:23Selvfølgelig er de ikke kærester ;-) Men kærlighed får mennesker til at gøre de underligste ting… så som at stå tidligt op i ferien og rydde op og skabe hygge :-) Jeg ville også smile inden hvis det var min datter.
Jane
17. juli 2008 at 09:21:-) Vores store datter flyttede hjemmefra først på sommeren. Kort tid før hun flyttede kom hun hjem med en – ikke før set – ung mand. Rigtig sød fyr. Men hun brugte stor tid på at fortælle at de IKKE var kærester. De næste par gange vi så hende var det stort set altid i selskab med den unge fyr. Da vi forleden kom hjem fra Italien kom hun lige en tur forbi herhjemme. Fyren hun havde med var…. ja, ham den søde unge fyr. De er stadig IKKE kærester, måske bare sådan lidt semi-kærester (det kaldte hun det…) *LOL*