Imponerende skue

Egentlig foretrækker jeg de sarte, lyse dahlia. Jeg elsker de lyserøde, flødefarvede og sart lime, men der er én dahlia nede i bedet, som alligevel tager pusten fra mig, når den springer…

Den er rød med snerten af orange og i grunden er det slet ikke mine farver, men den er et imponerende skue, når den først går i gang. Den får nærmest meterlange stilke og blomsterhoveder, som er kæmpestore og fyldige. Den indbyder til solitude. Den bærer så smukt, når den står alene i en vase.

Nu er den første blomst sprunget ud. De næste venter lige om hjørnet og jeg ved, at jo flere jeg plukker, jo flere får jeg. Det er da en byttehandel, som er til at forstå.

Jeg aner ikke, hvad dahliaen hedder. Jeg har kun den ene og husker ikke, hvor den er fra. I grunden er det også ligegyldigt, for der er ikke plads til flere i bedet, som lige nu står på spring med en imponerende samling dahlia. Mange er overlevende fra sidste år og resten er nye, som er lagt i år. Der bliver rigeligt at tage ind af. Jeg elsker det :-)

Nej, jeg har ikke plukket denne her endnu, men jeg gør det!