33

Jeg lider af højhedsvanvid…

Jeg lider af noget, som med god vilje kunne kaldes en vrangforestilling, nemlig den, at jeg er meget højere end virkeligheden afslører. Når jeg passerer en butiksrude i selskab med nogen, ender det altid med, at jeg skal forsikres om, at der ikke er snyd involveret. At ruden afspejler virkeligheden. At jeg altså ikke er højere end to skotøjsæsker sat på højkant…

I dag i haven, fik Kenneth skovlen under mig… eller kameraet om man vil…

“Næ, har du set? Solsikken er snart lige så høj som mig…”, sagde jeg så, med fingrene dybt begravet i pragten. “Tøhø”, sagde Kenneth bare, mens jeg undersøgte solsikken lidt grundigere. “Er den ikke flot?”, spurgte jeg og kald det bare et ledende spørgsmål, for da jeg ikke fik svaret, jeg forventede, vendte jeg mig om, for at tjekke, at han lyttede, som mænd jo skal…

“Arghhh… helt ærligt, lad da være med at tage billeder! Jeg HADER det jo!”, fløj gennem luften, da jeg så, at han stod på terrassen med kameraet, men der var en god grund til det, påstod han.

“Solsikken er højere end dig. Noget højere…”, var hans svar og selvfølgelig troede jeg ikke på ham.

“Tag så lige et billede af den mariehøne, som bor i solsikken, mens jeg viser dig den”, sagde jeg. Det gjorde han så. Troede jeg…

Kan du se et close-up af en mariehøne? Jeg syn’s eddermame, at han er en ringe fotograf og når kvaliteten er af den beskaffenhed, står de andre billeder da heller ikke til troende. Vel?

– måske er det i virkeligheden sådan, at jeg ikke er særligt høj, for der var jo også dengang som sekstenårig, da jeg skulle med venner i Tivoli og damen i billetlugen kiggede ud, så på mine to venner og sagde “To voksne”, kiggede hen på mig og sagde “… og et barn”.

Til gengæld er jeg bred ;-)

Du vil sikkert også kunne lide