Vi er inviteret til fyrreårs fødselsdagfest med brag, musik og faldera. Vi glæder os. Rigtigt meget. Så står jeg der, inde på Olines værelse, med udsigt til gårdspladsen og fortovet, der omkranser den. Pludselig spadserer fødselarens kone forbi. Smuk. Helt sikkert klædt på til fest og narrestreger…
Øh, det var da først i morgen, ikke?
Jeg HADER, når jeg pludselig bliver i tvivl og i tankerne allerede står ude på badeværelset og lægger make-up, finder tøj frem med en ledig hånd og improviserer den gave, som først skal købes i morgen formiddag. Jeg kan mærke panikken brede sig, mens jeg ser hende forsvinde rundt om hjørnet i stiletter og glimmer og jeg løber ned til kalenderen, hvor indbydelsen hænger.
Pyha, det er først i morgen…
11 kommentarer
Liselotte
30. august 2008 at 15:35Vejret er bestemt med os, Mette. Det lyder som en fantastisk aften, I har foran jer. Jeg tror, vi har det samme :-)
Mette
30. august 2008 at 12:56God fornøjelse i aften! Vejret er med os. Vi skal spadsere ca. 100 meter i aften og for 2. år i træk være gæst til et cocktailparty. Udover alle de cocktails vi kan drikke, skal vi spise hotdog af den bedste slags i haven, som er festklædt. Jeg satser på ikke at indtage helt så mange cocktails som sidste år…..
Liselotte
30. august 2008 at 09:48Karen, det med at gå nøgen gennem byen, det er et skønt udtryk at bruge om en pinlig mor… og det er vi jo, ind imellem ;-)
Liselotte
30. august 2008 at 09:47Ja, tænk… men det gjorde jeg altså gudskelov ikke, Marianne. Det kunne have været kønt, kunne det ;-)
Marianne
30. august 2008 at 08:07Ha ha… kan se det for mig – du troppede op en dag for tidligt :-)
karen
29. august 2008 at 20:23He-he – da må din tilsvarende drøm kanskje være å gå UTEN pyjamas til byen..
Våre barn fant en eller annen gang på et utrykk som skulle beskrive den ultimate følelse av å blamere seg. Beskrivelsen de syntes var mest dekkende var “å gå naken gjennom byen.”
Etter det har jeg ganske ofte hørt: “Mamma – nå gikk du altså naken gjennom byen!” :-)
Liselotte
29. august 2008 at 19:50Fynbo, sikke da en historie. Jeg forstår skuffelsen, for det havde I jo glædet jer til allesammen. Godt det løste sig alligevel og I endte med en hyggelig afslutning på en hektisk dag :-)
Fynboen
29. august 2008 at 19:32hold da op! – en gang for længe siden var min mand udstationeret i spanien.
Vi var inviteret til en esamensfest, dvs. der var lagt op til et brag af en havefest, vi glædede os – børnene og jeg – manden måtte vi jo undvære for han var jo i Spanien.
Mens jeg på dagen stod og strøg festtøjet, fik jeg en opringning – om jeg nu var klar over at det var uden børn.
Det havde jeg totalt overset på indbydelsen – var fuldstændig overbevist om at dén fest da var med børn.
Nu var “gode dyr rådne” – jeg stod med forventningsfulde børn, som blev noget sure over at høre, at de alligevel ikke skulle med.
Samtidig fik jeg en opringning om ,at min man d havde kørt i mange timer og nu var tæt på for at komme hjem, og at han glædede sig vildt meget til at deltage i festen sammen med kone og børn, som han ikke havde set et stykke tid.
Det blev sådan at jeg alene kom til den fest som vi havde glædet os til.
Manden som havde savnet sine børn, han inviterede dem på byens bedste restaurant, men de ville noget hellere på MC Donalds, og der endte de så.
Jeg brød hurtigt op fra festen, og ilede hjem til tilfredse sovende børn og en mand som i sommernatten ventede på sin viv med kærlige arme og optrukket vin på flaske.
Sådan endte den historie, men jeg husker endnu skuffelsen, da jeg opdagede at jeg havde set forkert på indbydelsen.
Liselotte
29. august 2008 at 19:14Karen, jeg er altså aldrig gået til byen i pyjamas… men nu bruger jeg heller ikke sådan én, så måske det er den enkle forklaring ;-)
Nadia, det er frygteligt… :-(
Nadia
29. august 2008 at 19:11Hehe, sådan er det sikkert for os alle, hvis ikke før så sker det senere hen.
karen
29. august 2008 at 19:05PUH! Jeg kan så levende forestille meg og FØLE panikken som grep deg!! Det er en sånn marerittfølelse – nesten som de drømmene hvor man går til byen i pyjamas (hmm… kanskje det bare er jeg som har sånne drømmer…;-) )