Lang tur…langtur…

Vejen ind til Hammel går gennem smukke landskaber. Den tager sin tid, men den er underholdende og variereret. Der er marker, bakker, traktorer, landbrugsmaskiner på landevejen og endda en båd af anselig størrelse. Der er små husmandssteder, store gårde, småbyer og skov.

Hammel er en nydelig, lille by. Der er et butiksstrøg, en Punkt1 og en dejlig, velassorteret kiosk på hovedgaden. Der er også nydelige, små lejlighedskomplekser og mennesker, som smiler til hinanden på en fredag eftermiddag.

Der er stille i Hammel på en fredag eftermiddag…

Bagefter er der stille på landevejen mod Århus og siden er der masser af trafik på motorvejen. Turen trækker tid og planen overholdes slet ikke, men jeg kan læne mig tilbage med strikketøj og blade, mens jeg fragtes tværs gennem landet, for jeg har ingen aftaler i dag.

På Fyn er trafikken tæt, som den plejer at være sådan en fredag. Fyn er gennemgangslejr. Bilerne træder hinanden over tæerne. De har travlt, de bilister. Jeg kender en af dem. Raskt går det. Så pludselig er vi på broen og tæt på og et øjeblik efter passererer vi smukke Sprogø. Gid man kunne gøre holdt, trave lidt og siden tage det sidste stykke over højbroen med mundfulde af frisk luft i lungerne, men sådan er det ikke.

Betaling vil de også have og Sanne, hun er ikke til at få øje på..

Mørket falder på, da vi drejer af motorvejen og sætter kurs mod Roskilde, hvor jeg sidder i en kold bil og venter 40 minutter. Jeg synes, at det er ulideligt at vente formålssløst, så jeg traver en tur ud i det aftenmørke kvarter og falder næsten død om af skræk, da toget pludselig passerer 5 meter bag min ryg. Det havde jeg ikke lige set komme.

Jeg fryser med anstand. Bagefter kommer Kenneth endelig og fylder bilen med guld. Det er i hvert fald hvad han siger, men hvad ved jeg? Ingenting ud over, at det endelig er tid til at sætte kursen mod Ejby og aftensmaden, som falder sent.

Åh, så dejligt det er at favne de to derude. Og maden, den er lækker. Og der er rigeligt og vin og god snak og bagefter husflid, for Annemettes vedkommende. Da den bliver efter midnat trækker vi os tilbage i god ro og orden. Nu sidder jeg i Valby og er kaffetørstig, men har ingen mælk. Jeg bander.Højt.

Godmorgen Valby, siger jeg og smiler til solen. Noget er lykkedes. Det bliver en dejlig dag, er jeg sikker på.

Om lidt vil jeg på Strøget. I eftermiddag vil jeg drikke kaffe. Masser af kaffe. Med mælk. Og jeg skal endelig se ham her igen. Det er alt for længe siden og han har lovet mig, at han bader i Storkespringvandet, mens jeg får lov til at kigge på. Det er stort og opvejer mere end rigeligt, at jeg mangler mælk og kaffe.