11

Lige pludselig…

Mine unger er nærværende i lejligheden her i Valby. De hænger og står flere steder. I hvert fald skilderier af dem. Det er godt og fint. Jeg har det dejligt med at konstatere, at Alexander til stadighed er med i Annemette og Heidis hverdag.

Jeg havde tænkt, at jeg ville køre omkring mine gamle hjem. Bare for at gense. Jeg kan ikke, kan jeg mærke. Alexander sidder på min skulder og jeg kan ikke holde det ud.

Jeg er bare ikke klar endnu. Jeg vil hjem. Om lidt vækker jeg Kenneth. Han må op, for jeg vil hjem til Gug, hvor jeg har styr på livet. Lige pludselig er det sådan. Underligt.

Du vil sikkert også kunne lide