Time Out

Jeg har måttet kapitulere og indføre Time Out, så jeg er hjemme i dag. Egentlig skulle jeg først møde klokken 15, så der er stadig god tid, men jeg har en ryg og nakke, som kramper ved mindste anstrengelse.

Jeg kender årsagen. Tirsdagens anstrengende lydkulisse førte til spændinger i de muskler, som ellers var ved at falde på plads. Det føles så ærgerligt. Både fordi det gør ondt, men også fordi der var bedring at spore. Øv for pokker, tænker jeg.

I stedet for at ærgre mig for meget, valgte jeg at åbne døren ud til terrassen og opdagede så, at vejret er skønt. Solen skinner, der er næsten lunt og nede i haven er der masser af Dahlia, som kunne trænge til at pynte indenfor, hvor jeg kommer til at opholde mig resten af dagen. Om lidt bliver jeg svimmel og træt, for jeg har måttet tage en af nødtabletterne, som virker og giver ro, men også giver så mange andre og knapt så ønskværdige sideeffekter.

Inden den tilstand indtræffer, skyndte jeg mig ned i bedet bevæbnet med en saks, så de mange blomster kunne komme med ind. Der er et veritabelt hav dernede, så jeg føler mig ualmindelig rig, når jeg kravler gennem bedet sammen med sneglene.

Nederste billede ovenfor viser den Dahlia, som er ny og ukendt for mig. Den har en helt speciel farve, som jeg ikke husker at have bestilt ved Isabella, men overraskelser er vel i grunden ikke så ringe endda, når de er af den beskaffenhed. Jeg tror, at den bliver smuk, når den folder sig helt ud. Lige nu får den lov til at blive i bedet, men om en dag eller to ryger den indenfor.

Jeg endte med en baljefuld blomster, som nu er arrangeret med temmelig løse håndled. Der var ikke overskud til andet, men sikke de pynter og lyser op herinde. Der er blomster overalt og jeg elsker det. Man kan simpelthen ikke have for mange Dahlia!

Om lidt vil jeg finde lidt frokost. Bagefter vil jeg garanteret sove.