Verdens kedeligste gave Om jeg fatter, at Kenneth stadig synes, at jeg er sår’n okay at være kæreste med…… Fortsæt med at læse →
Meget forsigtigt kvæk, men altså… – mine arme, skuldre og ryg har ikke haft det bedre, end efter jeg genoptog strikkeriet den anden dag.… Fortsæt med at læse →
Jeg er vinterklar! Jeg er kommet hjem til solskin. Vejret skifter med minutters mellemrum, men nu skinner solen og jeg er svært tilfreds med mig selv. Jeg… Fortsæt med at læse →
Dumme mig Jeg er så dum nogen gange… og endda et par kilometer ad gangen… Det er da underligt, så dårligt man ser ud af den… Fortsæt med at læse →
Jeg fik ham! En åben terrassedør for at sende ærgrelsen over kommunens ligegyldighed overfor borgernes tid ud, hvor den hører hjemme. Jeg gider nemlig ikke eje den.… Fortsæt med at læse →
I den grad bagefter Septembers næstsidste dag er regntung, men alligevel utrolig smuk. Efterårets farver er ankommet og der er ikke længere noget med at bilde sig selv… Fortsæt med at læse →