– der er noget helt galt! Hele familien er oppe. HELE familien.
Hvor blev min stille formiddag af? Jo, den forsvandt i…
Nu ved jeg, hvad jeg vil ønske mig i julegave! Et abonnement på Illustreret Videnskab!
og…
Betragt dig som slået på målstregen! Jeg satte vækkeuret, så jeg kunne få vendt mit søvnmønster.
og…
Sig mig engang… er det ikke bare dejligt, at vi allesammen er oppe nu?
Jow, jow…
Og så sidder jeg her og er allerede helt udmattet. Det er alt, alt for tidligt at være det.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
9 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Ah, det lykkedes at få stilletid…
17. oktober 2008 at 08:56[…] radio udgjorde min morgen, mens jeg stille nød, at jeg havde den for mig selv. Der er ikke meget morgenfriskt juhu over resten af familien i dag. Gudskelov. Jeg er vist ikke skabt til forlangender før engang efter […]
Liselotte
16. oktober 2008 at 13:44Anne, det er vel en del af det… men at det skulle komme fra Oline! ;-)
Anne
16. oktober 2008 at 12:44Der er nogen, der vil påstå, at det er en del af det der bliven voksen-noget. Jeg har selv været der her til morgen – det der med at stille vækkeuret, selvom man ikke skal noget, det er stadig naturstridigt for mig. I admit.
Liselotte
16. oktober 2008 at 12:14Verden er af lave, Ella… og jeg er helt rundtosset efter så meget snak om morgenen og formiddagen ;-)
Ella
16. oktober 2008 at 12:05Nej nu har jeg da aldrig kendt magen – verden er af lave ;-)
Liselotte
16. oktober 2008 at 11:13Ja, det er altså bare hyggeligt med lydtæppe af familiens småsnakken. Jeg ved præcis, hvordan du har det i maven. Det er SÅ hyggeligt :-)
Anne Dyrholm Stange
16. oktober 2008 at 11:08Da jeg kom op sad der to storsnakkende piger i sofaen, de havde åbenbart begge to bestemt sig for at stå knaldtidligt op for at erobre Sims-computeren og havde så nærmest mødt hinanden i døren.
Af en eller anden grund er der ingen småskænderier eller hakken på hinanden, det er en fryd at sidde her og høre dem snakke sødt og grinende med hinanden, dejligt lydtæppe til islænderærmestrikning…
Liselotte
16. oktober 2008 at 11:01Jeg satser lidt på det, Tina ;-)
Tina - omme i London
16. oktober 2008 at 10:59He he – den slags plejer at drive over igen. :)