Lyden af snurrende tøj

Dagen er skudt i gang til lyden af den første maskinfuld tøj. Sådan må det nødvendigvis være, når armene endelig vil. Forsigtigt bruges de, for de er stadig ikke helt samarbejdsvillige, men det går og jeg ender med at finde fred med, at denne jul ikke indeholder bagning, syltning og andet, som plejer at fylde min december.

Til gengæld har den været fyldt med dejlige decembervisitter og det er slet ikke så skidt, når gæsterne har været mennesker, som kom for at hygge med mig og ikke for at tjekke rengøringsstandarden, lagrene af hjemmebag eller antallet af juledekorationer.

Om lidt vil jeg skubbe til de hænder og arme, som kan og vil, for her skal lige vendes en nullermand eller to, inden huset fyldes med gæster i morgen. Ikke at de er den slags, som går højt op i, om mine gulve er rene eller om familien er friseret, men altså… lidt rart er det nu alligevel, at vide, at der har været en støvsuger omkring de fleste hjørner. Læg mærke til “de fleste”, for det her bliver ikke en julerengøring, men sådan en “lidt her og lidt der”, som så alene gør, at jeg selv kan holde ud til at være her.

Mens vaskemaskinen snurrer, kan saltmandlerne forberedes og når det er gjort, kan jeg vel få sat så meget gang i manden i huset, at han kan overtales til de lidt grovere ting, så jeg kan slippe med finpudsningen. Jeg håber det, for ellers ser det skidt ud i mere end én forstand.