22

Klonoline

Jeg har en klon gående herhjemme. Underligt, men der er ikke det mindste spor af mig at se, når man kigger på Oline. Hun er nærmest en tro kopi af sin far, så der kan han altså ikke snakke sig ud af noget som helst, om så han ville.

Der er ingen ydre træk, som er mine. Til gengæld kan de allesammen genfindes hos hendes far lige fra de nøddebrune øjne til de fantastiske krøller, som snor sig langt ned ad ryggen. Munden er hendes fars. Næsen er som en kopi af hans. Øjne og øjenbryn er identiske med hans og det eneste, som er mit, er hofterne. Sjovt nok er det ikke noget, hun er taknemmelig for…

Hun ligner slet ikke mig. Hverken eller. Hun gider heller ikke strikke, men hun gider godt bruge den tossede hue, hun designede og derefter tvang mig til at strikke. Det smager da lidt af fugl, ikke?

Du vil sikkert også kunne lide