Yes! De havde tid på onsdag ved frisøren. Trine gider klokken 9. Jeg gider også. Striber og en studsning. Det bliver IKKE klippet af. Ikke tale om. Jeg er jo blød og blid med de krøller. Jeg ligner i hvert fald.
Jeg elsker mine frisørbesøg. Forkælelsen og hyggesnakken. Grinene. Den varme kop te og magasinerne, som jeg allerede har læst, men alligevel gennempløjer én gang til, mens jeg venter mine 45 minutter på de striber, som ikke er sådan at få frem. Duften af shampoo og balsam, som smyger sig forbi næsen i en lind strøm af påmindelser om den halve million, jeg lige har lagt på disken, når jeg forlader stedet. Jamen, jeg elsker det bare. Nu er der noget at glæde mig til.
7 kommentarer
Suzanne
24. februar 2009 at 12:43Uhm ja… Frisørbesøg er den rene luksus og forkælelse… Jeg er så i den situation at det er kærestens datter der er frisøren, så jeg har ikke længere den samme luksus over dét. Til gengæld sparer jeg en hulens masse penge og det kan man jo så købe anden luksus med… To i én ;)
Liselotte
23. februar 2009 at 22:46Du kan tro, at jeg skal forstå at nyde det, Julia – jeg ELSKER det simpelthen :-)
Julia
23. februar 2009 at 22:42åååh, at sidde hos frisøren – intet skulle, andet end at lade sig forkæle, det er nu så dejligt. God fornøjelse. KH
diana rose
23. februar 2009 at 17:26Kære Liselotte.
Jeg forstår dig – jeg elsker også frisørbesøg. Havde jeg råd, gik jeg hver uge, men med de priser…………..
Med hensyn til morgen-tv, syntes jeg lige du skulle tygge på det. Jeg respekteker dig for din mening, men ved, vi jo er mange der elsker dine billeder, guldkorn, kommentarer om sorg og glæde. Ja, du er et almindeligt menneske, men et menneske, der beriger os utroligt, og som vi savner, hvis du er syg eller på anden måde nede med flaget.
De har jo henvendt sig, fordi de har hørt om dette dejlige sted, hvor vi mødes med dig, og hvor god, du er. Hvis ikke du ved det, henviste Diana Bach på formiddag på 4ren i sommers, til din hjemmeside.
Det kunne være sjovt at vide, hvor stor din læserskare egentlig er – du skulle have en tæller på din hjemmesider.
Jeg er på hos dig for at se nyt – hver gang jeg sætter mig ved computeren – og den er tændt 18 timer i døgnet – mindst.
Nu vil jeg gå til fastelavsmiddag i pensionistfore ningen, som jeg lige har meldt mig ind i, selv om jeg “kun” er 61, men føler mig som en på 30, men de holde nogle gevaldige fester, og ellers kommer jeg kun til de arrengementer, der indteresserer mig.
Knus fra Diana i Ebeltoft
Marianne
23. februar 2009 at 14:14Uhmmmmm og forventningens glæde er lige så stor :-)
Karin
23. februar 2009 at 14:12Det er så skønt at få rettet det hele til. Jeg nyder det også selvom jeg kommer der sjældendt…. en tre gange om året bliver vist til. Det er hvertfald ikke mig de lever fedt på.
Sister Bonde
23. februar 2009 at 14:09Du kan glæde dig. Er lige kommet fra frisøren, og føler jeg flyver :D