Er du nu helt sikker, Liselotte?

Jeg har været i Aalestrup og retur. En skøn tur ad landevejen og med udsigt til golde marker. Det varer ikke længe. Om et øjeblik vil jeg møde landmanden og hans traktor derude. Jeg kan næsten ikke vente. Når han er i gang, er foråret det også.

Med mit sædvanlige talent for latterligheder, nåede jeg selvfølgelig også at blive helt og aldeles til grin. Da jeg skulle parkere, foregik det på en parkeringsplads, som ikke levnede meget plads til bilerne, så jeg sneg (det er vel en tilsnigelse, når det er mig) bilen ind på en plads ved siden af en mørkeblå Berlingo.

Jeg var ankommet sådan lige til øllet, som man siger, så der var ikke forfærdelig meget tid at give af. Jeg slukkede motoren og steg ud af bilen i en fart, kun for at konstatere, at selv ikke den slankeste mynde ville kunne komme ind i Berlingoen ved siden af. Der var vel sådan cirka 25 centimeter til naboens bildør. Ikke godt, så jeg skyndte mig ind i bilen igen, for at flytte den en smule. Jeg satte nøglen i tændingen og så skete der lige præcis ingenting! Bilen var helt og aldeles DØD. Flot Liselotte, tænkte jeg så og prøvede endnu en gang og så én gang til. Begge gange med samme resultat. Bilen var død, som i stendød. Jeg kunne ikke flytte den…

I stedet kunne jeg gå ind og lægge ud med at forklare, at det var min skyld, at ejeren af den mørkeblå Berlingo nu skulle kravle over passagersædet for overhovedet at have en kinamands chance for at komme ud at køre, hvilket jeg så tilsyneladende ikke havde de store chancer for. Nogensinde. Igen.

Jeg BLEV til grin, men jeg er bredskuldret og står gerne ved, at jeg er et fjols.

Jeg er sådan indrettet, at jeg sjældent spilder tid på bekymringer, så det der med at bilen ikke ville starte, skænkede jeg ikke en tanke, før jeg skulle hjem igen og hvad skete? Bilen startede, spandt som en mis og fragtede mig hjem uden ét eneste host. Godt så! Til grin kan man altid blive, tænkte jeg og var glad igen. Altså lige indtil jeg holdt oppe på den lokale tankstation med en bil, som IGEN ikke ville starte…

Det er da kun mig, som får fingre i en bil, som nægter at starte, når den er varm og lige har kørt upåklageligt, som en solid traktor og med indbygget glæde… og så er jeg forøvrigt stædig ad helvede til, når det kommer til den slags, så efter en del forsøg lykkedes det at få skidtet startet, så nu holder den ude på gårdspladsen… og griner af mig, er jeg sikker på.

Mig? Jeg har lært i dag, at jeg skal være HELT sikker, inden jeg trækker stikket på den åndsvage bil. Der er tilsyneladende ingen fortrydelsesret.