Forberedelser

Det føles som at være alene, men det er kun fordi resten af huset sover. Det er weekend og de elsker begge deres dyner, så jeg lader dem sove, til de selv vågner. Måske. Jeg skal nemlig på arbejde om nogle timer og det foregår i centrum, hvor det praktisk talt er umuligt at finde en parkeringsplads en lørdag. Måske vækker jeg Kenneth, så han kan køre mig derind. Så jeg slipper for det helvede det er, at skulle finde plads til den pram, jeg er kørende i.

Det er en opgave, som kræver, at jeg er lidt feststemt, så jeg gør mit bedste. Jeg finder lidt farver frem, for den slags kan vel gøre det. En perlekæde eller to… og tøj, som er nøje afstemt efter min beskedne viden om det sted, jeg skal hen. Pænt, men ikke for pænt. Diskret, men tilstrækkeligt til, at jeg ikke skiller mig ud.

Jeg har stor respekt for de opgaver, hvor jeg bliver en del af noget privat. Det er vigtigt, at de mennesker, som skal bruge tolk i sådan en sammenhæng, går hjem med en god oplevelse. Det er helt specielle arbejdsbetingelser, der følger med den opgavetype. Der er andre forventninger til mig i sådan en situation, end dem jeg mødes med på f.eks. en arbejdsplads eller hos en kommune. Rammerne er nogen helt andre.

Det er altid vigtigt at tilpasse sig situationen og det er den mest spændende del af mit job, at veksle mellem så mange forskellige scenarier, at det kræver fleksibilitet og elasticitet ikke bare fysisk, men også mentalt.

I dag er det privat og feststemt. På mandag er det måske officielt og alvorligt og sådan skifter jobbet hele tiden. Jeg gør mit bedste for at yde optimalt uanset, men der kræves forskelligt, så det er godt at kunne forberede sig en smule og ikke mindst vigtigt, at være i besiddelse af lidt baggrundsviden, så rammerne er delvist kendte på forhånd.

Om lidt må jeg hellere se, om jeg kan gøre noget ved hende Liselotte, for hun trænger vist også til en kærlig hånd. Sådan helt nøgternt set.