14

Rugbrødsuld

Jeg har sådan en mindre strikkekrise, for jeg har ingen projekter, som virkelig brænder. Mere sådan nogle, som kan betegnes som rugbrødsstrik. Dem er jeg ikke specielt god til, men fingrene vil helst have noget at lave, så selvfølgelig er der gang i strikkepindene. I langsomt tempo.

Amelia forelskede jeg mig straks i, men Anne nåede at gå i gang, inden jeg fik garn på pindene og efter hendes beskrivelse af de pokkers drejede vrangmasker tænkte jeg, at det gad jeg ikke. Så droppede jeg modellen, men købte alligevel garn ind til den, da jeg bestilte en kassefuld i USA.

Nu er trøjen kommet på pindene. Jeg er i gang og de drejede vrangmasker har jeg forlængst stiftet bekendtskab med. Måske er det garnet, som er utrolig lækkert at arbejde med, men jeg synes faktisk ikke, at det er så frygteligt irriterende, som jeg havde forventet.

Der er lang vej endnu og måske når jeg mæthedsgrænsen om nogle pinde, men skulle det ske, ligger der er en ordentlig stak petroleumsfarvet uld af den lækre slags, som skal forvandles til endnu en Cobblestone til Kenneth, som allerede har slidt de to første godt og grundigt og så er der forøvrigt også et par stribede drengesweatre, som skal gøres færdige.

Rugbrød er sundt, siges det.

Du vil sikkert også kunne lide