Jeg kan stadig huske den tid, hvor man skulle trække nummer for at komme til computeren herhjemme. Det var alt rigeligt med én computer, mente jeg, for så spildte vi da ikke en masse tid ved den.
Som med så mange andre ting, blev jeg klogere…
Mine unger var vilde med at lege ved computeren og selv Alexander, som ellers ikke havde den store mulighed for selvstændig leg, kunne være med, når han anvendte sine specialfremstillede kontakter.
Til sidst hjalp det ikke rigtigt at trække et nummer. Så fik vi endnu en computer. Og så endnu én. Og så skulle jeg have bærbar. Nå ja, så skulle resten af familien også og i dag er hele familien udstyret med bærbare, som slæbes gennem livet, som var de selve betingelsen for det.
Det kan der siges så meget om, men det vil jeg ikke.
Jeg vil i stedet sidde her og nyde, at Oline og jeg er hjemme nu, hos Kenneth, som også vælger at holde weekend. Jeg vil nyde, at jeg har godt selskab af dem begge. Vi sidder indenfor ganske få kvadratmeter og kan småsnakke og tie, som vi har lyst. Vi kan flytte os, når vi gider og indrette de huler, der er behov for på sådan en stille fredag.
Jo, hun sidder her igen. Lige ved højre flanke. I dag er hun stille. Hun læser. Hun har downloadet en bog og er godt i gang. Ind imellem chatter hun lidt med vennerne. Hun lytter til musik. Hun nyder at være hjemme og alligevel have kontakt til sin omverden.
Vi andre har det på samme måde. Vi nyder også, at vi ikke længere skal dele. Vi havde aldrig haft en chance.
8 kommentarer
Fr. Møller
7. marts 2009 at 14:52Da min stedsøn for ti år siden skulle holde “børnefødselsdag” første gang for sine nye klassekammerater i Horsens, var de ved at falde af pinden. Vi havde 12-13 computere og ubegrænset netadgang – en del af det var vores levevej.
For mig er det en selvfølge at have min egen computer. Det er en meget personlig ting. I takt med, at vi har fået netbank, e-boks og hvad har vi – ligger “mit halve liv” jo efterhånden på diverse harddiske.
Det er selvfølgelig ikke, fordi min elskede og jeg har hemmeligheder for hinanden, at vi har hver vores computere. Og faktisk var det jo slet ikke meningen, vi skulle have så mange… Men når man nu reelt bor to steder, endte det ikke desto mindre med en stationær begge steder – og to bærbare.
Én bærbar kunne snildt have gjort det. Men jeg fik fejlvurderet min mors behov, da jeg sidste år hjalp hende med at købe computer. Hun blev aldrig gode venner med sin Amilo – og da den så tilmed crashede (under garanti) – var hun klar til at kyle den ud af vinduet *G*. Det fik jeg afværget – i stedet købte jeg så en stationær til hende – og overtog hendes Amilo.
Jo, for mig – os – er en computer en personlig ting. En telefon derimod – skal man bare kunne ringe til og fra – det er nok noget med generationer.
Liselotte
7. marts 2009 at 11:12Det er rigtigt hyggeligt, så jeg nyder de dage, hvor hun gider sidde sammen, hende den lille øgle, jeg har ;-)
Susan
7. marts 2009 at 05:40Saadan tror jeg det er i mange familier, det er det samme hos os. Saadan en hyggelig fredag aften ved hver sin computer og med lidt smaasnak ind i mellem :-)
Tina - omme i London
7. marts 2009 at 01:57Vi sidder akkurat lige saadan. Det er hyggeligt!
Liselotte
6. marts 2009 at 21:11Jeps, men så er den også selvskreven, Kirsten ;-)
Kirstenk
6. marts 2009 at 20:17Ja…hvis man skulle ud på en øde ø og kun måtte have en ting måtte det være den bærbare…det forudsætter bare det er en øde ø med internetforbindelse….
Liselotte
6. marts 2009 at 19:18Anne, vi har også yderligere et par stykker, for der er jo stadig de gamle stationære… så der er vel adgang nok til Cyberspace herhjemme :-)
Anne (mandagspigen)
6. marts 2009 at 15:26Jeg tror det er sådan i mange hjem :-) I hvertfald hos os…vi startede også med en computer …og det var så det!!! nu har vi alle en og kunne vel ikke forestille os en verden uden?…for hvor skønt er det ikke at sidde stille og så alligevel farte rundt ( i cyberspace).. I øvrigt er der en enkelt af os der har to…Jeppe har sin stationære og sin bærbare…hver til sit formål…1)spil 2)skole
God weekend ved tasterne :-)