13

Det ser ud til at lykkes…

Gud fri mig vel, hvor det tager lang tid at strikke den bort, men den er arbejdet værd. Den bliver en smuk afslutning på den trøje, jeg kun drømmer om lige nu. Borten er ikke spor vanskelig at strikke. Bare langsommelig.

Jeg satser og snor mig. Jeg har slået et temmelig tilfældigt maskeantal op, for jeg vil gerne, at trøjen ender med at være temmelig åben foroven, men den slags er altså svært at beregne, så der er virkelig bare talt knapper, slået op og strikket derud af i blinde. Det ser ikke helt håbløst ud.

Jeg er gået i gang med bundfarven, som er en underlig, lys muldvarpefarve. Bedre formår jeg ikke at beskrive den, men jeg kan lide den og det er trods alt det vigtigste.

Alt garn er fra lageret. Restegarner til bærestykket og Cascade til resten. Uhm, som det er en fornøjelse at lade masker glide af pindene i det garn og dette stykke strik kan fint dele plads med den stærefarvede Amelia, som også vokser støt. Det er godt at have lidt at skifte med afhængig af humøret.

Du vil sikkert også kunne lide