Når ingen, som i Kenneth, kigger, snupper jeg Amelia og strikker ufortrødent videre på nummer to af slagsen. Den stærefarvede, du ved…
Det går ikke lige så stærkt, som det gjorde med den første, men glæden er om muligt endnu større denne gang, fordi jeg elsker at strikke efter gennemarbejdede opskrifter, hvor der er gjort en dyd ud af selv de små detaljer. En opskrift, som bare passer og ikke efterlader en med spørgsmål eller usikkerhed omkring de forskellige løsninger undervejs, er noget af det bedste, jeg ved. Sådan en er Amelia.
Når al rosen af opskriften er overstået, er jeg nødt til også at rose modellen. Den passer, den sidder utrolig godt og jeg elsker, at den har de smalle ærmer, som ikke ender i teen, havregrøden eller alt det andet, jeg i løbet af en dag kommer i berøring med.
Ja, ja… det er vel ikke verdens bedste billede, men jeg er vel ikke den eneste her på jorden, som er ramt af tyngdekraften. Forøvrigt glemte jeg, at jeg gerne ville vise det klædelige bånd af drejet rib, som gør trøjen taljeret og vasket er skidtet heller aldrig blevet, for jeg elsker den jo. Dumme mig…
Jeg har kun valgt at ændre én ting og det er båndet af drejet rib, som jeg flytter tre centimeter nordpå, fordi min talje sidder lidt højere, end trøjen indikerer, når man følger opskriften slavisk. Det skal nok blive godt.
Omkring den grønne farve, så var jeg altså temmelig usikker på anvendeligheden, da jeg gik i gang, men al tvivl er gjort til skamme. Jeg elsker den skøre, kradse grønne og jeg indkasserer ualmindelig mange komplimenter, når jeg tager den på, så den er nok ikke helt skæv alligevel. Jeg elsker den i hvert fald. Foråret er lige om hjørnet og jeg er mere end klar – også på farvefronten :-)
10 kommentarer
Liselotte
1. april 2009 at 10:30Det er en dejlig model, som kun er besværlig, fordi den består af en pokkers masse drejet ret og ikke mindst drejet vrang.
Opskriften findes på http://www.knitty.com og den er på engelsk.
Pia Leander
1. april 2009 at 10:24Dejlig enkel model. Ligner ikke en der er besværlig at strikke ??Hvor findes opskriften på “Amelia”
Liselotte
31. marts 2009 at 09:08Anne, jeg elsker altså den Amelia. Jeg kommer også til at elske nummer to, er jeg sikker på. Mere diskret, men akkurat lige så lækker – og omkring farverne på Cascaden, så er det jo næsten umuligt at vælge. Jeg havde jo også “problemer” i sin tid ;-)
Karin, det lyder som en rigtig god idé at vise den til hende ;-)
Alice, alt stort starter i det små, så måske bogen er med til at starte din strikkekarriere – selvom det skulle være med et tørklæde, for dem kan man simpelthen ikke have for mange af ;-)
Kirsten K, den kan jeg altså varmt anbefale :-)
Kirstenk
31. marts 2009 at 09:01Åh ja, den Amelia….Jeg har hentet opskriften for noget tid siden, men har været lidt i tvivl, om jeg sulle starte på den eller ej…. Når du nu viser den fiks og færdig, tror jeg skisme jeg springer på den….
Alice
31. marts 2009 at 07:59Hvor er det et sødt sæt. Nu har jeg bestilt en strikkebog pga. din hjemmeside. Jeg er træt af at se alle de flotte ting med savl i mundvigen:) Om jeg kommer til at bruge den er en helt anden ting, men den er bestilt – det kunne jo være at jeg kunne lære at strikke et kedeligt halstørklæde, sådan et projekt som du har på der, kommer jeg nok ikke til desværre:(
Den er virkelig flot!
Karin
30. marts 2009 at 23:24Den er virkelig sød! Overvejer om jeg skal vise den til min svigermor…host host….
Anne Dyrholm Stange
30. marts 2009 at 22:43Super fin!
Jeg er sikker på, at grønt er skønt til dig…
Min Amelia er vist nødt til at få sig en søster i Cascade, men hvilken farve skal man vælge, der er så mange lækre…
Liselotte
30. marts 2009 at 21:16Catarina, det er en herlig grøn, men noget speciel og ikke en, jeg typisk ville bære, men den er nu dejlig og glad :-)
Anette, jeg er meget glad for den model :-)
Anette
30. marts 2009 at 20:55Den er også utrolig flot – skøn farve ;)
Catarina
30. marts 2009 at 19:39Sikke en lækker grøn farve. Den er bare en skøn forårsfarve som jeg tror passer rigtigt godt til din hårfarve og hudfarve. :-)