Jeg sidder på den kombinerede varme- og frokoststue en del af min dag. Sådan én, som mænd bestyrer. Der er hyggeligt, men jeg er heller ikke krævende, for lugter der bare lidt af værktøj og olie, er jeg tilpas.
En del af den ene væg er pyntet med de traditionelle pigekalenderblade. Alle favoritterne er gemt. Marts 2005, Juni 2007 o.s.v. Så hænger de der med deres perfekte kroppe, kigger indbydende ned over frokostbordet og gør vel livet lidt grønnere. Det tænker jeg i hvert fald, at de gør.
Helt naturligt deltog pigerne i frokosten i går. De er svære at undgå, for de hænger lige i øjenhøjde, så selvfølgelig var de med ved madpakkerne og da jeg opdagede, at man havde glemt at skifte kalenderblad på dette års kalender, syntes jeg lige, at jeg ville nævne det. Det kan nok være, at det satte gang i snakken omkring madpakkerne da…
Det er sjovt at iagttage mænd, som skal sætte ord på noget, de per refleks forventer vækker forargelse hos det modsatte køn. Der kom mange sjove bemærkninger, men allesammen var rettet mod mig og et forsøg på, at signalere til mig, at dette her bare var noget de gjorde, fordi der er tradition for det på et værksted. Okkedog, som der næsten ikke var én eneste, som nød at kigge på de letpåklædte piger. Allesammen mente de, at de piger bare hang der, fordi “det gør man jo”.
Jeg føler ikke snerten af forargelse. Jeg synes det er i orden, at de gerne vil have smukke piger at kigge på. Jeg føler mig ikke krænket eller på anden måde intimideret af smukke, halvnøgne piger på en væg, så jeg har ingen problemer med pigerne. Jeg kan også se, at de er smukke og de hænger på et sted, som er disse mænds revir. Jeg er kun på gæstevisit.
Da det gik op for dem, at jeg ikke var fordømmende, sur eller krænket, slappede de mere af og skiftede kalenderbladet, men da én af dem begyndte at kommentere Frøken Aprils atributter rømmede én sig højlydt, en anden sendte et blik der kunne dræbe mens resten omtrent holdt op med at trække vejret. Dét kan man åbenbart ikke, når der er en kvinde til stede…
Mænd er så sjove :-)
27 kommentarer
Pernille
3. april 2009 at 22:44Jeg kan kun erklære mig fuldstændig enig med Tina T. Og det har intet at gøre med hvor søde og nuttede mænd er, eller hvor sjovt det er at “være en af gutterne”, eller hvor meget jeg elsker mænd.
merete
3. april 2009 at 21:43din beskrivelse af dette er jo en beskrivelse af det uskyldige. og hvem kan stå for uskyld. god tur her i københavn. jeg er på udkig. hvor ville det være sjovt at se dig i en butiksrude i lys frakke ivrigt fotograferende.
Mette
3. april 2009 at 19:18Sjovt nok sad jeg den anden aften og så netop indslaget med Maja Markmann som Tina T nævner.
10 minutter tidligere var der i samme tv-avis et indslag om legaliseringen af voldtægter i Afghanistan… jeg synes det satte diskussionen omkring et par pin-up billeder lidt i perspektiv.
Og jeg beklager… jeg føler mig ikke det mindste krænket hverken på egne eller mit køns vegne!
Desuden nyder jeg selv, at se billeder af veltrimmede mandekroppe… jeg elsker nemlig også mænd!
Irene
3. april 2009 at 16:40Jeg ELSKER mænd!
I de 3-4 år jeg var eneste (kvindelige) lærling i en mandeverden, da spiste jeg mine frokostklemmer med et stykke med bart i øjenhøjde og snakkede med om ‘denne måneds’ attributter. Mænnerne nød det og jeg hvade det sjovt! Jeg blev vist meget stor respekt på den arbejdsplads. Jeg var den eneste kvinde i produktionen og alle som een respekterede de mænd mig og tog hånd om mig og viste mig generøst hvordan jeg kunne blive dygtig i mit fag.
Kroppe er smukke lige meget hvad, det synes mænd også…
Jeg elsker mænd!
Tina - omme i London
3. april 2009 at 15:13LOL Liselotte – se nu hvad du har sat igang, som du begiver dig ud paa de danske landeveje. :) God tur!
Tina T, København
3. april 2009 at 14:48Ja, vi er nemlig meget enige – vi krydsede lige hinandens skriverier dér.
Det er uhyre vigtigt at skelne mellem det private og det offentlige rum, og det var en værdifuld pointe.
For lige at runde den af, for mit vedkommende da, vil jeg gerne lade al min søstersolidaritet gå ud til den tidligere politielev, Maja Markmann, som har gjort det uhørte for hendes arbejdsmiljø: faktisk stillet sig op og meldt ud, at hun følte sig krænket af den traditionelle folde-ud-pige- udstilling, som er så almindelig på politistationer, og forlangt, at politiet skulle være forgangsmænd og -kvinder for offentlige M/K-arbejdspladser, og tage afstand fra det.
Modigt af hende, synes jeg, for noget af det der også kan harme mig i denne forbindelse, er den snerpethed man ALTID skal have skudt i skoene, når man påpeger de her ting. Det er så letkøbt en pointe.
God påske til alle derude!
Liselotte
3. april 2009 at 14:29Tina T, her er plads til alting – også store bogstaver :-)
Jeg er jo enig med dig, som du kan læse ovenfor, men på private enemærker kunne jeg ikke drømme om at blande mig uden invitation. Sådan synes jeg det skal være, men får jeg invitationen, så kommer der jo ofte en spændende og god snak ud af det også :-)
Tina T, København
3. april 2009 at 14:20“Hvorfor har tusindvis af piger anoreksi? ”
Det har de fordi de ikke forstår, at mænd i virkeligheden bare vil have dem, som de er – skriver Lotte herover, og henviser til sin grillaftenshistorie.
Men man kunne jo, med afsæt i samme historie, plædere, at så længe mænd kun hylder den naturlige, selvstændige kvinde i selskab med ANDRE mænd, over en kasse pilsnere og et stykke kød (som jeg forundres over, at de ikke kunne grille selv!??), og ikke lader den kærlige respekt være deres udmelding til OS – og så længe at der, ikke bare på en mandearbejdsplads, men fandeme på busstoppesteder, hænger gigantiske billboards med photoshoppede, restylane- og silicone-pumpede duller med en BMI på lige knap 18 – ja, så står det skralt til!
Hvis du altså spørger MIG…..
Jeg synes det er ufatteligt sørgeligt, at vi ikke er kommet længere, og jeg bliver så ked, især på mine purunge medsøstres vegne (er selv rundet 45), når jeg læser om stigende interesse for ‘labioplasti’ på danske plastikkirurgiske klinikker – og ja, labioplasti er kosmetisk korrektion af skamlæbernes udseende – fordi de unge kvinder i dag, generelt har et dårligere selvbillede og en ringere viden om en naturlig kvindekrops udseende og funktioner, end man havde da jeg var 15.
Jeg synes næsten, at den tingsliggørelse af kvindekroppen der finder sted i dag er værre, end den var i mine unge dage, hvor vi nok var forfængelige, men altså ikke engang barberede ben!
Den er slem i dag, fordi man hylder en trimning og stympning af pigekroppen, som er helt uden sidestykke i moderne historie.
Og ja, mænd er da meget søde når de bliver sådan lidt blufærdige inde på deres enemærker, helt bestemt.
Har arbejdet på byggeplads som ung, nyuddannet arkitektpige – og der fik den sandelig ikke for lidt, det var en ildprøve man bare skulle bestå. Og der gjorde jeg uden problemer, for sådan er spillet mellem kønnene jo, og det er også sjovt.
Har sidenhen arbejdet på grafisk tegnestue med lutter kvindelige ansatte, og det er jo ikke små doser sexchikane sådan et ungt herrecykelbud med bare sommerben, skal kunne klare!
Så der er vi faktisk nok lige gode, ikke?
Altså til den søde, flirtende og drillende sexchikane.
Men pornoficeringen og forråelsen af det herskende kvindesyn, der er så almindelig i det offentlige rum, at vi ikke engang lægger mærke til den, er en falliterklæring for et samfund, der skal forestille at være ligestillet.
Til allersidst:
Kære Liselotte, tak for en dejlig blog, som jeg læser flittigt. Det er første gang, at jeg kommenterer herinde, og jeg er næsten ked af, at det er med harme og store bogstaver – det burde have været med ros og tak til dig. Det er så hermed sneget ind til allersidst!
Liselotte
3. april 2009 at 14:09Jeg skelner altid mellem det offentlige rum og det private rum.
Her er jeg i et privat rum, hvor kun disse mænd har adgang – derfor kunne jeg ikke drømme om at blande mig i deres dekorationspræferencer. Jeg er på gæstevisit og deres lyst til at se på disse smukke, unge kvinder er for mig at se ikke spor underlig. Allerhøjest kan det handle om lidt drømme og jeg er helt overbevist om, at det ikke er fordi de disse mænd kun synes, at man kan se ud, som kvinderne på billederne. De kan bare lide at kigge på dem.
Derimod synes jeg f.eks., at det er dybt problematisk at sidde med en avis tilfældigt opslået, ende i en dyb og privat snak om meget følsomme ting og så opdage, at det er en reklame for Fitness.dk med en meget letpåklædt ung kvinde jeg har liggende lige under albuen. Så bliver pigen påtrængende og upassende, som hun sidder der med omtrent nøgen hud og spredte ben. Hun er et upassende og vulgært billede, som trænger ind, hvor hun ikke skal have plads. Det samme gør sig gældende næsten uanset hvor vi færdes i det offentlige rum. Der er ikke noget aktivt til- eller fravalg. Der er bare. Dét er et problem.
For mig at se, er der stor forskel på privat og offentligt. Det offentlige rum har jeg til enhver tid en mening om – og jeg mener faktisk, at det er lidt skræmmende, så immune vi er blevet overfor den virkelighedsfjerne kropskultur, som dyrkes i dag, men det private rum, det er og bliver privat. Der blander jeg mig ikke uden invitation. Kan man ikke lide lugten i bageriet, kan man forsvinde.
Min påstand er for øvrigt, at langt de fleste mænd vil have sanselige, omsorgsfulde, naturlige kvinder, som elsker dem – og får de det, ser de ikke andet end alt det lækre netop de kvinder byder ind med. Mænd er langt mere nuancerede og meget mindre overfladiske, end de får skyld for.
Gitte J
3. april 2009 at 13:40Jeg husker det tydeligt, da jeg som formand kom rundt i hallen.
Ja, de er sjov :-)
God weekend
capac
3. april 2009 at 13:28Nogle enemærker har vi man da stadigvæk! :-)
Lotte
3. april 2009 at 13:08@Trine
“Hvorfor har tusindvis af piger anoreksi? ”
Det har de fordi de ikke forstår, at mænd i virkeligheden bare vil have dem, som de er.
Se min kommentar lige herover…
Lidt forenklet, det er klart, men det er sgu ikke mændene der vil have disse pinde uden patter….det er bare noget nogen tror…
:-)
Lotte
3. april 2009 at 13:06Forrige sommer havde jeg den fornøjelse at være en flue på væggen til en rigtig mandeaften (havde fået tjansen som grillmester, og de skulle primært have kød. Ingen grøntsager *G*)
Efterhånden som aftenen skred frem, og de fik hældt godt med mjød ind gik snakken. Jeg sad bag et vindue godt fem meter fra selskabet, der havde glemt ALT om mig *he he*
Der var INGEN grænser for, hvor kloge de var. ALLE politiske problemer blev naglet og enhver krig udkæmpet…Hvor de vandt, det er klart….
Men så bemærkede jeg noget interessant.
Alle som en pralede de med deres koner og kærester. På hver deres måde fik de fremhævet netop deres kones kvaliteter og helt særlige egenskaber. Nogle gange kom det med et brovtende: Ja, den var ikke gået hos mig hø-hø……eller min kone siger også…..
Jeg husker en udbryde: Ja, MIN kone kommer jo det og det i maden (en eller anden ingrediens) mens han slog sig tilpas på maven og brovtede: Man har vel sans for kvalitet. Underforstået hans kvinde vidste nok, hvad der skulle til….
Det var SÅ SØDT ! Og så hamrende loyalt. Så indimellem al hørmen, og der blev rigeligt plads til snak om patter, var man ikke et sekund i tvivl om, at det var kranen derhjemme, der havde netop DET, der var godt.
Jeg lærte en del den aften. Og har naturligvis aldrig sagt noget til dem om, at jeg næsten hang ud af vinduet til gårdhaven for at få det HELE med *G*
Trine
3. april 2009 at 11:50Jeg synes ikke, mænds tingsliggørelse af kvinder er sjov. Ej heller dyrkelsen af den ekstreme, underkastende, villige kvindekrop. Det handler ikke om foragelse. Det handler om respekt. Og ligeværd. Hvorfor har tusindvis af piger anoreksi? Og de fleste unge kvinder et helt ekstremt fokus på og forvrænget forhold til deres krop? En af forklaringerne er jo, at den nøgne (og ekstreme) kvindekrop bliver udstillet på den måde. Ikke bare på værkstedet, men over det hele. Jeg synes ikke, det er sjovt. Snarere sørgeligt.
Yrsa
3. april 2009 at 11:43Tak for et godt grin !
Jeg arbejder selv blandt rigtig mange mænd og føler mig som “en af drengene” mht humor, sport etc. (men nok ikke lige kalenderen som vi IKKE har hængende på kontoret)
Tina - omme i London
3. april 2009 at 11:16Ok, der fandt du lige min ligtorn. De samme kalendere hersker i mangt en boersmaegler og jeg synes ikke det er i orden, for det hoerer ikke hjemme paa en arbejdsplads. For mig er det et tegn paa mangel paa respekt for kvinder – ikke dem paa billederne, men de af os der ogsaa skal faerdes hvor billederne haenger. Uden for arbejdspladsen generer det mig ikke en pind, jeg er ikke specielt blufaerdig og har ingen problemer med folks seksuelle praeferencer. Min unge soen har da ogsaa haft det obligatoriske arsenal af noegne kvinder paa vaeggen som teenager, men det er da ikke noget han tager med paa arbejde.
KH
Fru Knotten – omme i London :)
Laila
3. april 2009 at 10:48‘mens resten omtrent holdt op med at trække vejret’……
Fååårk.. hvor er de sjove, de mænd!! :o)
Tak…
Mette
3. april 2009 at 10:29Åh ja, minder mig om de år, hvor jeg var ende quinde på et kontor med 11 mænd. De sjofle vittigheder omkring frokostbordet blev stoppet i opløbet – også selvom jeg sagtens kan tage det og selv kunne finde på at fyre et eller andet af. Måske en eller anden form for blufærdighed?
MEN derudover må jeg sige, at jeg nød de år. Ingen kævl i krogene. Fred og ro. Herligt ;-)
Kirsten
3. april 2009 at 09:37Tøhø…! :-) Jeg kan da lige se dem for mig; lettere forfjamskede (på den der meget mandige måde, selvfølgelig!), og i et forsøg på at være galante, prøve at omgås eller forbigå det åbenlyse emne… De er s´gu sjove :-D
kagekonen
3. april 2009 at 09:11Pragtfuld historie.
Karin Grøn
3. april 2009 at 09:11Hæ hæ- ja- situationen står lyslevende. Jeg tror vi har en humor, der ligner hinanden. jeg synes nu blot at det kan være sjovt at lade dem koge lidt før jeg giver mig til kende- man er vel vendelbo.
Kathrin
3. april 2009 at 09:01Hahaha….. 1000 takk for en story, sånn på mårraskvisten =)
Sofie
3. april 2009 at 08:04Åh, så skøn læsning lige fra morgenstunden.
Gitte
3. april 2009 at 08:02Ti hi.. Jeg behøver kun bevæge mig til sønnikes værelse :-) Jeg lader ham da.
Pernille
3. april 2009 at 07:53Jeg griner med, og glædes over dine iagtagelser – hvor er det sjovt :)
Liselotte
3. april 2009 at 07:29Jeg elsker mænd, Lene – de er så sjove, søde og hensynsfulde selv når de ikke behøver være det :-)
Lene
3. april 2009 at 07:27tak for morgenens første grin :-)