Det kræver alligevel sine kvinder sådan at få hjemmet invaderet. At kunne holde ud, at vi flytter ind, som den mundfuld vi er. Vi fylder overalt. Vi har tasker og ekstra tasker og computere og kameraer og håndtasker og sengetøj og…
Oline sover på sofaen. Moster er ordensmenneske, som kræver ro, renlighed og regelmæssighed, så Olines absolut største held er, at moster sover om muligt endnu længere end hun gør. Hvis ikke var hun forlængst hældt af sofaen og kommanderet til en oprydning, men nu ligger hun og ligner en rullepølse godt gemt under dynen. Der er absolut ikke spor af liv i stuen ved siden af, men det gør ingenting, for jeg nyder stilheden og vil snuppe mig et bad om et øjeblik. Det larmer nemlig og så vågner resten af huset vel. Blidt eller noget…
2 kommentarer
Liselotte
4. april 2009 at 10:16De bor rigtigt hyggeligt, dejligt og lyst, så det er et rigtigt dejligt sted at få husly :-)
Anita
4. april 2009 at 09:38Wauu, de ser ud til at bo vildt hyggeligt. Lyst og lækkert. Og så er jeg iøvrigt smaskforelsket i de puder med cirkler på :-)