En ualmindelig dejlig aften

Vi havde gæster i går. Ella og Ole var forbi, for det skulle alligevel markeres, at Ole er vendt hjem for alvor.

Det var så dejligt at kunne ringe og spontant aftale, at de skulle kigge forbi. Begge to. Det var mavefryd at opleve en Ole, som bare har det godt og er klar til at tage hul på hverdagen hjemme. En mand, hvis verden væltede, men en mand, som har rejst sig igen og er klar til at tage hul på resten af livet med en appetit, som er imponerende. Det var “bare” Ole, som kom på besøg. Ingen specielle hensyn, ingen klager og kun masser af grin og hygge og så er der det med Ole, at han ved så meget, så vi kom vidt omkring og Oline kan lide, når mennesker tager hende alvorligt. Det gør Ole.

Som sædvanlig forkælede Kenneth med masser af god mad og bagefter skulle vi lige lege lidt. Wii er eminent underholdning også for voksne, så Ella og jeg dansede med hulahopringe, så de fleste må lade sig imponere. Og der blev øvet skihop, slalomløb og så blev der kørt med biler, så jeg var helt flad af grin. Og der blev snakket. Det er Ella og jeg jo gode til.

Oline fortrak ud i haven, for at forevige solnedgangen, da der skulle serveres lidt kaffe. Hendes ører var nok ved at falde af, men der er meget, der skal vendes, når der er gået nogle dage mellem vores snakke.

Det var fantastisk at have Ole og Ella på besøg. Nu er Ole endelig hjemme. Det gør mig så glad.