Ude på terrassen ligger resultatet af nattens regn og blæst, en væltet kande med purløgsblomster. Alt er vådt og gråt, men der er stille vejr og ikke længere den stride vind, som gjorde i går så kedelig.
Jeg holder meget af regnvejr, når det kommer alene. Når det stille siler, er det kun hyggeligt og haven har så godt af det, kan jeg se, så det er velkomment. Jeg gider godt.
Jeg gider også godt dagen. Der venter et par hyggelige opgaver og efter dem er det weekend. Endda en forlænget af slagsen. Den kommer belejligt. Jeg trænger. Det er ikke fordi, jeg er blevet overanstrengt denne uge. Slet ikke, men derfor kan man godt trænge og det gør jeg.
Weekenden kommer vist ikke til at stå i havens tegn. De lover regn, regn og atter regn, men så er der indeliv, som heller ikke er så ringe endda. Og rabarber, som kan forvandles til gammeldags rabarberkage med iskoldt flødeskum. Og strygetøj, gode bøger, gode venner, familie og gåture med Oskar.
Der venter så meget godt lige om hjørnet, men først en tur nordpå med The The for fuld skrue. Jeg gider gerne, tak.
2 kommentarer
Liselotte
7. maj 2009 at 11:48Pernille, regn er måske ikke så rart, hvis man er på vej et sted hen, hvor man ikke har lejlighed til at skifte til varmt og tørt, men ellers… så elsker jeg det altså :-)
fisefornemme Pernille
7. maj 2009 at 08:02Regn er dejligt, når man kan sidde inde med en kop kaffe. Regn er knap så dejligt, når man skal cykle igennem den, på tværs af København for at møde i skole kl 8 – jeg tog metroen : -)
God regnvejrsdag.