Ydrrkkk

Jeg har været på toppen af Aalborg i dag. Helt deroppe, hvor der er en fin udsigt over det meste af byen. Var det ikke for den hovedpine, som indfandt sig henved klokken ti, havde jeg sikkert nydt det med begejstring, hver eneste gang jeg fik pause og strøg op på tagterrassen, for at hente frisk luft og mindske den kvalme, som blev mere og mere påtrængende, som dagen gik. I stedet sad jeg deroppe og lignede et skamskudt dyr, mens jeg samlede kræfter til at gå ned og fortsætte. Jeg kom gennem dagen, men det var ikke elegant. Så er det sagt.

Jeg strøg lige hjem i medicinskabet, greb to piller og et glas vand og fortsatte ud på terrassen, hvor jeg smed mig under tæppet og sov. Sov, som i længe. Jeg er lige vågnet igen efter et par timers fred for hovedpinen og jeg tror endda, at det har hjulpet med lidt søvn. Man kan roligt sige, at det er noget, jeg er glad for.

Jeg kan mærke, hvor hovedpinen kommer fra, men jeg forstår det ikke. Jeg har arme, som skriger, hviner og protesterer sammen med skuldre og en nakke, som er én stor knude, men der er ikke umiddelbart nogen grund til, at det er sådan. Jeg er ikke overbelastet. Faktisk langt fra, men jeg formoder også, at de timers ro gjorde udslaget. Nu ikke mere hovedpine til den dame, tak.

Da jeg vågnede, startede jeg med at hente et stort bundt syrener. På vejen kom jeg forbi denne her…

Endnu en variant af Akelejen. Jeg kan garanteret finde flere, men jeg gider ikke. Jeg har lovet, at jeg vil hjælpe Oline med at rearrangere hos skildpadderne. Så er det sådan, det bliver.