Glædens ansigt antager mange former. Heldigvis, for så kan man finde den mange steder, hvis bare man er opmærksom. Jeg prøver at være opmærksom og jo mere man øver sig, jo bedre bliver man til at se alt det skønne, som omgiver os.
Jeg fandt glæde i synet af Skvalderkålen, der blomstrer…
Den er så smuk, med sine fine, hvide skærme og den pynter både alene og sammen med andre af havens blomster, så selvfølgelig er den kommet indenfor, så vi kan glædes over dens skønhed.
Olines glæde har et andet ansigt… i dag…
Hun har fået faderens gamle natdragter. Altså så gamle er de heller ikke, men tyve år har de vist snart på den klapmonterede bag og hun er vild med dem. De er lige til weekendhygge. Hun står under bruseren og synger lige nu. Bagefter vil hun med sikkerhed iføre sig en af de nyvaskede og så ser vi hende ikke i andet resten af weekenden. Hun forstår sig på at have det komfortabelt og jeg kunne da være fristet til at stjæle den, som bliver til overs. Måske skulle man… og så fødderne op i sofaen…
3 kommentarer
susanne vestergaard
15. juni 2009 at 15:02Jaaaaa til det hele – ÆLSKER også mine skvalderkål – både med og uden blomsterskærme! Og jeg kan lige nyde din måde at håndterer dem på – ved at “beherske” dem og holde dem i bunden af din lækre have! Det er super og lige til efterligning for alle andre!
Og jubiii for Oline og lækre dragter – hun er skøn og de er skønne – og hvis nu du tør vise et foto af DIG i een af dem – gerne med “knap-klap-bagen” synlig – så kan det være at jeg skriver at du OGSÅ er skøn i dem!! ;0)
Men HVOR i alverden kan man købe dem henne??? Du skrev de bare er 20 år gamle – men ikke engang for 20 år siden ville jeg vide hvor de kunne købes??? I Magasin? I udlandet? Engelske herre-ekviperingesbutikker??
Dette var dagens hyggelige bloglæsning – må under dynen igen for migrænen dræner mig for oppetid…ØV ! Men dit indlæg fik mig – som så ofte før – dog til at smile! Det kan jeg lide… tak!
Liselotte
14. juni 2009 at 09:30et cetera, jeg er faktisk temmelig vild med de hvide blomsterskærme. De er skønne alene og i buketter, så de er med indenfor, så snart de blomstrer.
Oline er skøn i dragterne. De er dejligt tossede og meget, meget hyggelige :-)
et cetera
14. juni 2009 at 08:28Liselotte – en vidunderlig ny måde at se det halvfyldte glas – fremfor det halvtomme: at skvalderkål er yndig, når den blomstrer. For det ér den jo – og kunsten er at kunne se dét :-)
Dragterne er pragtfulde – og vil klæde Oline perfekt – og dig. Hvor er det skønt, at have pigebørn som kan se det lidt skæve og meget mere kreative og spændende i den slags – istedet for bevidstløse at trave i hælene på “teenagemode-diktaturet”!