Vi streger ud…

Formiddagens opgaver ud af huset er overstået. Jeg er hjemme igen og har endda allerede været i gang næsten et par timer, da jeg pludselig husker, at jeg også skal holde pauser. Jeg skal vist være glad for, at jeg ikke arbejder hjemmefra permanent, for jeg ville glemme mig selv. Sådan er det vel, når man er passioneret omkring noget. Man glemmer tid og sted og jeg vælger, at tage det som et godt tegn. Andet ville i grunden være trist.

Bierne er gode til pitsstop i mine stjerneskærme. Jeg forstår dem, for det er da en smuk arbejdsplads, de har.

Jeg arbejder på højtryk, for der er ting, som gerne skal sendes ud af huset, inden jeg går på sommerferie. Jeg holder fri en måned og vil egentlig frygtelig gerne, at jeg virkelig kan holde fri. Ikke noget med “jeg kan da også lige”, men sådan helt fri med lediggang fra morgen til aften. Langsomme dage med solskin, bare tæer og græs, der bare gror, mens jeg ser til. Jeg ville have godt af det, så jeg forbereder vejen til netop det.

Da jeg var ved tandlægen tidligere på dagen ville skæbnen, at jeg kom ind hos den nye tandplejer. Hun skulle vise sig at have en handicappet datter. Vi snakkede længe og intenst. Så længe, at jeg helt glemte, at jeg HADER det sted, men nu er den side af Liselotte også ferieklar og smilet kan igen tages frem og støves af. Eneste minus ved den omgang er, at jeg ikke bryder mig om fornemmelsen af “sand mellem tænderne” efter sådan en tandrensning, men her var endnu en ting, som kunne streges over listen af ting, som skal overståes, inden jeg for alvor kan holde fri. Jeg er godt på vej.

Om en times tid kommer en veninde forbi. Jeg glæder mig, for planerne har vi haft alt for længe, fordi det har været nærmest umuligt, at få tingene til at passe sammen. Nu lykkes det. Det skal blive godt… og tillige med en pause.

Efter den visit skal der købes nye briller til Oline. En skolekammerat sendte en bold lige pladask ind i brillen og nu er den knækket. Blinde høns oplever ikke meget i Normandiet, så vi håber, at vi kan overtale “nogen” til at handle hurtigt, så hun har synet med, når vi i næste uge stævner ud fra Tjørnevang. Lykkes det, kan vi strege endnu en ting på listen.

Det går jo fremad og jeg er fuld af fortrøstning.