Hep!

Himlen skifter i udseende så stærkt, at det er vanskeligt at følge med. Det ene øjeblik skinner solen, det næste hænger regntunge, mørkegrå skyer og truer. Ind imellem falder lidt regn. Ti dråber. Så er det overstået. Det holder ikke, er min fornemmelse. Der skal nok komme mere regn, men blæsten går frisk over Limfjordens vande i dag og den slags skal udnyttes, når der er tag over snorene til vasketøjet.

Jeg vasker. Jeg hænger til tørre. Ind imellem de sysler, trækker jeg ukrudt af jorden. Jeg nipper en blomst her og vander en anden der, alt imens jeg når at tænke, at juli efterhånden er ved at være en måned, som ikke levner mange havetimer medmindre man er velassorteret på regntøjsfronten.

Måske er det bare mig, men efterhånden synes jeg, at somrene – omend de tidligere var lidt korte – er afløst af sådan en jævn strøm af byger fra maj til september. Det er nok bare mig, men jeg elsker varme dage ved Vesterhavet og der har ikke været én eneste endnu for mit vedkommende. Jeg strøg jo til Normandiet, da vi havde chancen herhjemme, men august venter forude og den kan da ende med at slå alle varmerekorder. Åh ja…

På spisebordet står en ny håndfuld blomster fra haven. Denne gang er det en anden Sommerfuglebusk, som har måttet holde for. Den er lidt lysere i farven, men ikke mindre smuk. Oline er forsøgsvist vækket. Jeg er ikke sikker på, at det er lykkedes, så om et øjeblik får hun endnu et kald og så tror jeg ærlig talt, at jeg smider dej over til nogle gode hverdagsboller, som kunne agere frokost den kommende uge.

Huset er stille. Det er søndag, så det basker herhjemme. Om nogle timer vender Kenneth hjem. Til den tid vil en nybagt bolle og de gode oste garanteret vække lykke. Hep!