Status er, at jeg fortsat er røgfri. Ind imellem er det svært, men jeg er vedholdende. Jeg er ikke længere ryger. Basta.
Albuen er desværre ikke i bedring. Måske er det min skyld, for den blev fin, rar og stille natten til i går og så brugte jeg den lidt og forsigtigt. Av, det skulle jeg ikke have gjort. Akupunktur venter senere i dag. Status er, at mine fingre summer og albuen smerter. Venstre overarm ender som en skæv Skipper Skræk, mens jeg bliver god til at bruge begge hænder. Engang.
Tante T, man kan nemlig ikke være “lidt gravid” og for den sags skyld vel heller ikke “lidt ryger”, men det er ordkløveri og kedeligt. Man er vel bare det, som virker for én – og tak for at tage behørigt hensyn til mit skøbelige skrog :-)
Hvis man ikke ryger, så må man da være ikke-ryger ;-)
Enten eller. Sådan er det med så mange ting. Man er jo heller ikke “lidt gravid”! ENTEN så er man det, ELLER også er man det ikke…
Så STORT skulderklap til ikke-rygerne ;-) (skal nok klappe forsigtigt på dit skrøbelige skrog, Liselotte ;-) )
Min “phine uddannelse” og tiden på både psykiatrisk afd. og en akut hjertemedicinsk modtagelse har skam lært mig, at man ganske enkelt ikke dør af panikangstanfald. Anfaldene er ubehagelige, ja – men der er ingensomhelst grund til at proppe sig med benzodiazepiner, der er ganske mange andre ting man kan gøre for at lære at mestre angstanfaldene. Og sådan forholder det sig også med abstinenserne efter nikotin. Det var dette, som var min pointe.
Jeg tror iøvrigt, du fuldstændig misforstår mig – jeg er faktisk så rummelig, at jeg sagtens forstår at man kan have behov for medicinsk hjælp, hvadenten man lider af angsanfald eller får abstinenser efter nikotin ved rygestop. Det jeg ikke fatter er dit sure udfald. Jeg mener, vi gør vel alle det som er nødvendigt og virker for netop os selv.
I det mindste kan det da ihvertfald ikke være samfundsudgifterne til Champix, som giver dig ondt i siddeaggregatet. Man får ikke tilskud til medicinen og derfor er den stjernedyr for os ganske almindeligt dødelige på lav- og mellemindkomst.
Hvorvidt man skal kaldes det ene eller det andet efter rygestop, synes jeg måske nok er lidt en omgang ordkløveri. Jeg har ikke selv taget stilling og for min skyld må folk kalde sig det, der virker bedst for dem selv.
Henriette, dit sure, lollandske rysteribs… Oprindelig valgte jeg selv at tænde den første smøg. Men jeg valgte ikke det første panikanfald. Den dag, jeg bliver træt af at ryge, holder jeg op. Derudover er der ikke rigtig nogen sammenligning – det burde du med den phine sosu-uddannelse da vide…
Fru Møller, det er ikke længe siden du mente, at jeg burde skamme mig. Nu er jeg skruet sådan sammen, at jeg absolut ikke mener, at ét eneste menneske nogensinde skal skamme sig – det er nemlig udelukkende et begreb martyrer anvender og dem har jeg det svært med, men skulle jeg nu forfalde til den slags, så var der ikke tvivl om, hvem æren skulle tilfalde.
Henriette B, jeg er fortsat glad også – og det er dejligt at læse, at du hænger i på tredje uge – tillykke med det :-)
Irene, det går faktisk rigtigt fint med ikke at ryge – og omkring dette med at være eks-ryger/ikke-ryger så er jeg ikke-ryger; nemlig en person, som ikke ryger (lige nu og forhåbentlig altid). Jeg er også ryger – i hjertet og for altid, men jeg vælger, at jeg ikke vil ryge. Sådan kan man kalde sig selv akkurat dét, som virker. Det her virker for mig :-)
Keep it up! Jeg hepper hele vejen. Jeg husker mine tre første måneder uden røg, som noget af det mest skide hamrende skøre! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gribe eller gøre i men samtidig var jeg høj af stolthed og det bar mig igennem. Og nu en 9-11 år senere, ja nu skænker jeg stort set ikke røgen en tanke, kun når rygere er hensynsløse.
(Uden ellers at ville ordkløve, så må jeg give Fr Møller ret på et punkt, nemlig dette med at blive eks-ryger. Jeg ser stadig mig selv som ryger, jeg gør det bare ikke, jeg kommer heller ikke til det, men eksryger, det tror jeg aldrig jeg formår at kunne kalde mig selv?!)
Fr. Møller – altså dit sure løg…
Du tager sgu da selv piller for panikangsten, selv om man – uanset, at den er ubehagelig – ikke dør af angstanfaldene. Heller ikke selv om man igen & igen & igen skriver side op og side ned om, at man i den forbindelse har fået en tur i en hjerteambulance.
Liselotte, tillykke med det fortsatte rygestop – det skal nok går. Jeg har lige klaret min 3. uge og er stadig glad :-)
Jeg ønsker såvel dig som Marianne alt held til at kvitte smøgerne – om ikke andet får I da gjort noget drama ud af det, så “Svanens Død” godt kan gå hjem og lægge sig. Men lad mig lige minde om én ting: Uanset hvor frelste, I kan nå at blive – ikke-rygere kan I aldrig blive – højst eks-rygere.
Der findes ikke noget værre, end eksrygere, der bliver frelste. De kan ikke sparke sig frem for selvgodhed. De kunne snildt finde ud af at stoppe den første smøg i kæften, selv om de udmærket vidste, rygning var såvel usundt som stærkt vanedannende.
Nu skal de have piller, ynk og terapi for at holde op. Jeg synes sgu, det er ynkeligt!
Måske i en svag stund kan disse kloge ord hjælpe dig
BØNNEN OM SINDSRO
GUD – GIV MIG SINDSRO:
Sindsro til roligt at overveje enhver situation
sindsro til en nuets selvransagelse før jeg reagerer
sindsro til at skelne mellem positiv og negativ kritik
sindsro til at skønne situationens betydning
sindsro til at give andre ret til deres meninger
TIL AT ACCEPTERE DE TING JEG IKKE KAN ÆNDRE:
Acceptere at det eneste menneske jeg kan ændre er mig selv
acceptere at jeg har mine begrænsninger
acceptere at knust glas ikke lader sig hele
acceptere at jeg ikke kan leve fortiden om
acceptere at vrede er et tegn på min egen ufuldkommenhed
MOD TIL AT ÆNDRE DE TING JEG KAN:
Mod til at gå i rette med mig selv
mod til at erkende mine fejl – og sige undskyld
mod til at erkende min egen del af opstået ufred
mod til at stå fast på mine synspunkter – om end alene
mod til at leve trygt denne dag – og glemme i morgen
OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN:
Visdom til ikke at “skyde gråspurve med kanoner”
visdom til at tale kort – og tie når det er påkrævet
visdom til at søge forsoning – frem for at få ret
visdom til at indse at min sandhed er min alene
visdom til at forstå nuet og evigheden som ét og samme.
Tusinde tak for alle jeres opmuntrende kommentarer. Tiden ved computeren er nærmest barberet ned til ingenting, for jeg hverken kan eller vil risikere at etablere skader i venstre arm også, fordi den pludselig skal på hårdt arbejde.
Jeg ville altså gerne svare jer allesammen, men det får vente, for jeg “sparer” på kræfterne i disse dage, men tusinde tak for at tage tiden til en hilsen herinde, hvor jeg fortsat er røgfri :-)
Jeg stemmer i med alle de tidligere kommentatorer : Tillykke med den første røgfri uge og god bedring med den skadede arm/albue. Er der nogen som helst mulighed for, at du måske kunne ende som flex-jobber? Inden jeg gik på pension var jeg i flexjob i 2½ år. Det var en virkelig vidunderlig aflastning, og det var med fuld løn for halvt arbejde. Jeg ved godt, at det tager sin tid og kræver mange undersøgelser, men måske var det værd at undersøge?
Noget helt andet: Hvordan får du dine sommerfuglebuske til at blive så flotte? jeg har bare en, men den skranter, så jeg er helt bekymret på andet år.
Sikken dog en stor overraskelse. Du er 7 dage røgfri. Tillykke og velkommen. Snart kan du dufter dine blomster på en ny måde. Og dine flotte hvide tænder vil elske det. Og nå du ser dig i spejlet siger du bare…..Yes I can
Dejligt at kunne følge med igen i dit spændende liv. Akupunkturen kan sikkert hjælpe armen også. Knus fra Alperne.
Hej Liselotte
Tillykke med at være røgfri stadig og på trods af, at du jo har alt den tid til rådighed til at ryge i, nu da du går hjemme og er sygemeldt. Jeg sidder selv hjemme og er sygemeldt med et nyopereret knæ( er dog ikke ryger) og tiden kan godt blive lidt lang indimellem når jeg ikke kan komme rundt i haven eller være i køkkenet og brasere. Nu må jeg vist til at have gang i nogle strikkepinde så jeg kan lære at stikke alle de fine trøjer du har her på din blog.
Ha’ en fortsat god sommerdag
Tillykke med éndnu en røgfri dag. Det er flot klaret. Jeg har aldrig selv røget, men jeg har selvfølgelig noget andet, som så er min svaghed.
Det gør mig ondt at du skal have så ondt i din arm. Trist fordi det garanteret er en erhvervsskade, der bl.a. skyldes at vi brugere- min mand bl.a.- ikke behandler jer godt nok, når I er på arbejde, så jeg kan ikke lade være at føle en lille smule skyld og ret meget vrede på at systemet lader folk blive syge af deres jobs.
jeg er imponeret af jeres have og jeres hus. Jeg har kigget efter det nogle gange i Gug, som jeg sommetider kører igennem, men ikke set det endnu- ikke jeg dukker op (bare rolig), men jeg synes bare det er så smukt på de fotos du sætter ind og ville gerne se det udefra. Det har nemlig samme farve som vores, så jeg leder altid efter inspiration. Dit er dog pænere i farven, men det får man for at bo ved havet. Lyset falmer altid huset så det nærmest er lyserødt på 2 år.
Pøj pøj med akupunkturen. jeg håber det virker.
Altså.. hvor irriterende med den albue. Dig der er så aktiv med alt. – Ekstra super flot at du stadig er røgfri, når du ikke engang kan holde dig beskæftiget med strik, have og alle de andre 100 ting du laver.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
24 kommentarer
Liselotte
9. august 2009 at 08:13Tante T, man kan nemlig ikke være “lidt gravid” og for den sags skyld vel heller ikke “lidt ryger”, men det er ordkløveri og kedeligt. Man er vel bare det, som virker for én – og tak for at tage behørigt hensyn til mit skøbelige skrog :-)
Tante T
9. august 2009 at 07:30Hvis man ikke ryger, så må man da være ikke-ryger ;-)
Enten eller. Sådan er det med så mange ting. Man er jo heller ikke “lidt gravid”! ENTEN så er man det, ELLER også er man det ikke…
Så STORT skulderklap til ikke-rygerne ;-) (skal nok klappe forsigtigt på dit skrøbelige skrog, Liselotte ;-) )
HenrietteB
9. august 2009 at 00:17Årh visse vasse, Fr Møller…
Min “phine uddannelse” og tiden på både psykiatrisk afd. og en akut hjertemedicinsk modtagelse har skam lært mig, at man ganske enkelt ikke dør af panikangstanfald. Anfaldene er ubehagelige, ja – men der er ingensomhelst grund til at proppe sig med benzodiazepiner, der er ganske mange andre ting man kan gøre for at lære at mestre angstanfaldene. Og sådan forholder det sig også med abstinenserne efter nikotin. Det var dette, som var min pointe.
Jeg tror iøvrigt, du fuldstændig misforstår mig – jeg er faktisk så rummelig, at jeg sagtens forstår at man kan have behov for medicinsk hjælp, hvadenten man lider af angsanfald eller får abstinenser efter nikotin ved rygestop. Det jeg ikke fatter er dit sure udfald. Jeg mener, vi gør vel alle det som er nødvendigt og virker for netop os selv.
I det mindste kan det da ihvertfald ikke være samfundsudgifterne til Champix, som giver dig ondt i siddeaggregatet. Man får ikke tilskud til medicinen og derfor er den stjernedyr for os ganske almindeligt dødelige på lav- og mellemindkomst.
Hvorvidt man skal kaldes det ene eller det andet efter rygestop, synes jeg måske nok er lidt en omgang ordkløveri. Jeg har ikke selv taget stilling og for min skyld må folk kalde sig det, der virker bedst for dem selv.
:-)
Fr. Møller
8. august 2009 at 21:57Henriette, dit sure, lollandske rysteribs… Oprindelig valgte jeg selv at tænde den første smøg. Men jeg valgte ikke det første panikanfald. Den dag, jeg bliver træt af at ryge, holder jeg op. Derudover er der ikke rigtig nogen sammenligning – det burde du med den phine sosu-uddannelse da vide…
Helle K.
8. august 2009 at 15:26Selvfølgelig er du ikke ryger – nu må du gerne få et kys af mig ;)
Liselotte
8. august 2009 at 09:44Hege, vel klarer jeg det :-)
Hannah, den er så fin, den tekst :-)
Fru Møller, det er ikke længe siden du mente, at jeg burde skamme mig. Nu er jeg skruet sådan sammen, at jeg absolut ikke mener, at ét eneste menneske nogensinde skal skamme sig – det er nemlig udelukkende et begreb martyrer anvender og dem har jeg det svært med, men skulle jeg nu forfalde til den slags, så var der ikke tvivl om, hvem æren skulle tilfalde.
Henriette B, jeg er fortsat glad også – og det er dejligt at læse, at du hænger i på tredje uge – tillykke med det :-)
Irene, det går faktisk rigtigt fint med ikke at ryge – og omkring dette med at være eks-ryger/ikke-ryger så er jeg ikke-ryger; nemlig en person, som ikke ryger (lige nu og forhåbentlig altid). Jeg er også ryger – i hjertet og for altid, men jeg vælger, at jeg ikke vil ryge. Sådan kan man kalde sig selv akkurat dét, som virker. Det her virker for mig :-)
Irene
8. august 2009 at 01:04HEPPAAAAAAAAH!
Keep it up! Jeg hepper hele vejen. Jeg husker mine tre første måneder uden røg, som noget af det mest skide hamrende skøre! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gribe eller gøre i men samtidig var jeg høj af stolthed og det bar mig igennem. Og nu en 9-11 år senere, ja nu skænker jeg stort set ikke røgen en tanke, kun når rygere er hensynsløse.
(Uden ellers at ville ordkløve, så må jeg give Fr Møller ret på et punkt, nemlig dette med at blive eks-ryger. Jeg ser stadig mig selv som ryger, jeg gør det bare ikke, jeg kommer heller ikke til det, men eksryger, det tror jeg aldrig jeg formår at kunne kalde mig selv?!)
HenrietteB
8. august 2009 at 00:21Fr. Møller – altså dit sure løg…
Du tager sgu da selv piller for panikangsten, selv om man – uanset, at den er ubehagelig – ikke dør af angstanfaldene. Heller ikke selv om man igen & igen & igen skriver side op og side ned om, at man i den forbindelse har fået en tur i en hjerteambulance.
Liselotte, tillykke med det fortsatte rygestop – det skal nok går. Jeg har lige klaret min 3. uge og er stadig glad :-)
Fr. Møller
7. august 2009 at 22:31Jeg ønsker såvel dig som Marianne alt held til at kvitte smøgerne – om ikke andet får I da gjort noget drama ud af det, så “Svanens Død” godt kan gå hjem og lægge sig. Men lad mig lige minde om én ting: Uanset hvor frelste, I kan nå at blive – ikke-rygere kan I aldrig blive – højst eks-rygere.
Der findes ikke noget værre, end eksrygere, der bliver frelste. De kan ikke sparke sig frem for selvgodhed. De kunne snildt finde ud af at stoppe den første smøg i kæften, selv om de udmærket vidste, rygning var såvel usundt som stærkt vanedannende.
Nu skal de have piller, ynk og terapi for at holde op. Jeg synes sgu, det er ynkeligt!
Hannah Reber
7. august 2009 at 20:48Måske i en svag stund kan disse kloge ord hjælpe dig
BØNNEN OM SINDSRO
GUD – GIV MIG SINDSRO:
Sindsro til roligt at overveje enhver situation
sindsro til en nuets selvransagelse før jeg reagerer
sindsro til at skelne mellem positiv og negativ kritik
sindsro til at skønne situationens betydning
sindsro til at give andre ret til deres meninger
TIL AT ACCEPTERE DE TING JEG IKKE KAN ÆNDRE:
Acceptere at det eneste menneske jeg kan ændre er mig selv
acceptere at jeg har mine begrænsninger
acceptere at knust glas ikke lader sig hele
acceptere at jeg ikke kan leve fortiden om
acceptere at vrede er et tegn på min egen ufuldkommenhed
MOD TIL AT ÆNDRE DE TING JEG KAN:
Mod til at gå i rette med mig selv
mod til at erkende mine fejl – og sige undskyld
mod til at erkende min egen del af opstået ufred
mod til at stå fast på mine synspunkter – om end alene
mod til at leve trygt denne dag – og glemme i morgen
OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN:
Visdom til ikke at “skyde gråspurve med kanoner”
visdom til at tale kort – og tie når det er påkrævet
visdom til at søge forsoning – frem for at få ret
visdom til at indse at min sandhed er min alene
visdom til at forstå nuet og evigheden som ét og samme.
Hege
7. august 2009 at 20:28Så flink du er, Liselotte, – og du klarer det helt og aldeles sikkert. Å ikke røke, altså.
Liselotte
7. august 2009 at 18:46Tusinde tak for alle jeres opmuntrende kommentarer. Tiden ved computeren er nærmest barberet ned til ingenting, for jeg hverken kan eller vil risikere at etablere skader i venstre arm også, fordi den pludselig skal på hårdt arbejde.
Jeg ville altså gerne svare jer allesammen, men det får vente, for jeg “sparer” på kræfterne i disse dage, men tusinde tak for at tage tiden til en hilsen herinde, hvor jeg fortsat er røgfri :-)
JJH
7. august 2009 at 18:19Jeg stemmer i med alle de tidligere kommentatorer : Tillykke med den første røgfri uge og god bedring med den skadede arm/albue. Er der nogen som helst mulighed for, at du måske kunne ende som flex-jobber? Inden jeg gik på pension var jeg i flexjob i 2½ år. Det var en virkelig vidunderlig aflastning, og det var med fuld løn for halvt arbejde. Jeg ved godt, at det tager sin tid og kræver mange undersøgelser, men måske var det værd at undersøge?
Noget helt andet: Hvordan får du dine sommerfuglebuske til at blive så flotte? jeg har bare en, men den skranter, så jeg er helt bekymret på andet år.
Hannsh Reber
7. august 2009 at 14:49Sikken dog en stor overraskelse. Du er 7 dage røgfri. Tillykke og velkommen. Snart kan du dufter dine blomster på en ny måde. Og dine flotte hvide tænder vil elske det. Og nå du ser dig i spejlet siger du bare…..Yes I can
Dejligt at kunne følge med igen i dit spændende liv. Akupunkturen kan sikkert hjælpe armen også. Knus fra Alperne.
Kirsten
7. august 2009 at 12:47Du er denondelyneogbroderemig sej! Tillykke med rygestoppet :-)
Pia
7. august 2009 at 12:47Hej Liselotte
Tillykke med at være røgfri stadig og på trods af, at du jo har alt den tid til rådighed til at ryge i, nu da du går hjemme og er sygemeldt. Jeg sidder selv hjemme og er sygemeldt med et nyopereret knæ( er dog ikke ryger) og tiden kan godt blive lidt lang indimellem når jeg ikke kan komme rundt i haven eller være i køkkenet og brasere. Nu må jeg vist til at have gang i nogle strikkepinde så jeg kan lære at stikke alle de fine trøjer du har her på din blog.
Ha’ en fortsat god sommerdag
Kristine
7. august 2009 at 12:18smuk have – wow…
Karin Grøn
7. august 2009 at 11:51Tillykke med éndnu en røgfri dag. Det er flot klaret. Jeg har aldrig selv røget, men jeg har selvfølgelig noget andet, som så er min svaghed.
Det gør mig ondt at du skal have så ondt i din arm. Trist fordi det garanteret er en erhvervsskade, der bl.a. skyldes at vi brugere- min mand bl.a.- ikke behandler jer godt nok, når I er på arbejde, så jeg kan ikke lade være at føle en lille smule skyld og ret meget vrede på at systemet lader folk blive syge af deres jobs.
jeg er imponeret af jeres have og jeres hus. Jeg har kigget efter det nogle gange i Gug, som jeg sommetider kører igennem, men ikke set det endnu- ikke jeg dukker op (bare rolig), men jeg synes bare det er så smukt på de fotos du sætter ind og ville gerne se det udefra. Det har nemlig samme farve som vores, så jeg leder altid efter inspiration. Dit er dog pænere i farven, men det får man for at bo ved havet. Lyset falmer altid huset så det nærmest er lyserødt på 2 år.
Pøj pøj med akupunkturen. jeg håber det virker.
Fríða
7. august 2009 at 11:35godt gået, du er en helt! og god bedring med den arm, det må altså være noget af det værste man kan være ude for.
kh.fra Island
Frida
Hønsemor
7. august 2009 at 11:08Du er sej Liselotte, bare hold ud en dag opdager du,
at du er røgfri ryger. ;-D
Kari
7. august 2009 at 09:48Til lykke med din røykestopp!
Du er dyktig :o)
Og god bedring!
Klem ra Kari*
Sister Bonde
7. august 2009 at 09:07Føler med dig – det gør så ondt, ønsker dig snarlig bedring.
Flot, flot, flot med snart en uge uden røg.
Bliver det i år, vi får malet vores røde huse? Tror det desværre ikke for vores vedkommende.
Sonnie
7. august 2009 at 09:02Altså.. hvor irriterende med den albue. Dig der er så aktiv med alt. – Ekstra super flot at du stadig er røgfri, når du ikke engang kan holde dig beskæftiget med strik, have og alle de andre 100 ting du laver.
Catarina
7. august 2009 at 08:29Rigtig god bedring – det er sku’ da træls den bliver ved med at værke.
Ja selvfølgelig er du stadig røgfri, for du har jo bestemt dig for det. Flot gået. :-)