I morgen kommer min daglige leder på hjemmebesøg. Ja, det kan lyde tosset, men sådan er det. Jeg er meget glad for det tilbud.
Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til, at vi kan få en snak om, hvad pokker jeg kan gøre, så den dårlige samvittighed ikke larmer lige så meget, som smerterne i albuen. Jeg tror ikke, at den dårlige samvittighed er befordrende for helbredelse – og så håber jeg, at hun har gode idéer til, hvordan jeg kan føle mig nyttig i forhold til mit job, mens jeg venter, for det trænger jeg til. Måske er der intet at gøre lige nu, men det er svært at acceptere, at det eneste, der duer, er lediggang.
6 kommentarer
Liselotte
14. august 2009 at 09:02Jeg glæder mig til mødet. Jeg har brug for det, kan jeg mærke :-)
Karin
13. august 2009 at 23:28Det er da en fin ide at der er tilbud om at snakke og få givet udtryk for frustrationer og den altid nærverende dårlige samvittighed der nager indtil nogen andre tager den fra os. Sådan jeg har hvertfald selv oplevet det. Og du har helt ret – man kan ikke bedres hverken mentalt eller fysisk når man bærer rundt på sådan nogle byrder. Og du må jo ikke løfte o.lign lige for tiden, så læg du bare bekymringerne frem ved det møde, og se frem til at din leder tager dem med sig ;-)
Og så rigtig god bedring :-)
Maria Jensen
13. august 2009 at 21:32sender krammere afsted og håber at opsamlingen kan hjælpe på humøret!
fra Maria
INGA JENSEN
13. august 2009 at 19:48BARE LIGE EN HEL MASSE KÆRLIGE TANKER OG GODE ØNSKER.
INGA.
Cathrine
13. august 2009 at 18:12Jeg tipper at det blir et godt møte!!!
yt
13. august 2009 at 18:05Kan godt forstå hvis du er ved at være godt fustreret over din albue.
Hvor er det dejligt de tager godt hånd om problemerne på din arbejdsplads.
Skal vist blive godt at få luft ;)
Yt.