Vi håber…

Visitsen fandt vej! Ingen problemer dér. Vi var bænket ved bordet lige omkring klokken ni. Kaffe, lidt mad og god snak blev det til. En tur ned i Øster Ådal blev det også til. Det kan nok være, at Oskar går pænt nu! Og mig!

Bagefter var der lige frokosten og endnu en kop kaffe og tusinde tanker, som skulle vendes. Der er nok af ting, som forekommer os spøjse eller uoverlagte. Der er en verden, som maner til eftertanke og et flow og et mønster, som er interessant at iagttage. Der er nok at beskæftige tankerne med, hvis man gider og så var tiden pludselig gået og vores gæst måtte af sted igen. Allerede!

Nu har vi vinket farvel, mens vi grinte helt usandsynligt meget af Visitsen. Ny, flot bil er erhvervet. Vi fornemmer, at glæden er ekstra udtalt hos hendes hjertenskær, så da hun betror os, at hun “lige snittede en kantsten i går” og går over for at tjekke, at der ingen skade er ske, tør vi næsten ikke, men altså…

– lad mig sige det sådan; vi håber, at der står en hjulkapsel og venter derhjemme…